Annonce
Esbjerg

Stor flygtningeudstilling kommer til Esbjerg

Udstillingen "100 Procent fremmed?" viser portrætter af tidligere flygtninge, der nu har fået asyl i Danmark. Nu kommer den til Esbjerg. Pressefoto
Esbjergenserne får mulighed for at få sat ord og ansigter på ti lokale flygtninge og 100 fra andre dele af landet, når den store udstilling "100 procent fremmed?" kommer til byen.

Esbjerg: I løbet af 2018 og 2019 rejser kunstprojektet "100 % Fremmed?" rundt til 20 danske byer med 100 portrætter af tidligere flygtninge, som har fået asyl i Danmark. I hver by bliver udstillingen udvidet med 10 portrætter af lokale tidligere flygtninge.

Fra den 20. september til den 9. oktober er turen kommet til Esbjerg, hvor byens borgere kan besøge udstillingen på plænen foran Huset ved siden af Hovedbiblioteket i Nørregade. Statistisk repræsenterer "100 % Fremmed?" de 161.000 mennesker, som i de seneste 60 år har fået asyl i Danmark. For hver person indeholder udstillingen fotoportrætter og interviews med personlige historier, og i Esbjerg kan udstillingens publikum desuden komme tættere på Esbjergs ti største flygtningegrupper, som de ti lokale portrætter tegner et billede af.

Annonce

Fernisering

Danmarksturnéen er støttet af Nordea-fonden.

Der er fernisering på "100 % Fremmed?" fredag 20. september klokken 16.15 på plænen foran Huset ved Hovedbiblioteket i Nørregade.

Ord og ansigter på

Bag kunstprojektet står Metropolis - Københavns Internationale Teater, og udstillingen kommer til Esbjerg i et samarbejde med Esbjerg Kommune.

Kommunens skoleelever får mulighed for at møde en række af de tidligere flygtninge i et spændende skoleforløb.

Ifølge formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K), fungerer "100 % Fremmed?" som et talerør for en gruppe af mennesker, hvis historie og skæbne de færreste kender til. - Udstillingen udvider vores verdensbillede og opdaterer vores viden om Danmark med nuancerede og mangfoldige fortællinger om danskere med en baggrund som flygtninge. Vi får sat ord og ansigter på vores medborgere på en personlig og nærværende måde, siger May-Britt Andrea Andersen i en pressemeddelelse om udstillingen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce