Annonce
Danmark

Stor forskel mellem kommunerne: Se hvordan huspriserne har udviklet sig i dit område de seneste 10 år

Arkivfoto: Martin Ballund/Scanpix 2016.

Der er store geografiske forskelle, når det kommer til udviklingen af huspriserne i Danmark fra 2010 til 2019. I hver tredje kommune er priserne steget med mere end 25 procent, men hvordan ser det ud i din kommune? Se selv efter i kortet herunder.

Efter 10 år er huspriserne steget mere end 25 procent i hver tredje kommune i Danmark. Det er konklusionen i en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud af Boligsiden.dk på baggrund af data fra Boligsidens Markedsindeks.

Men hvor hussælgere i nogle kommuner kan glæde sig over at få flere penge per kvadratmeter, kan udviklingen andre steder i gøre ondt i tegnebogen, hvis man planlægger at sælge sit hus.

Annonce

Stor forskel

Ikke overraskende finder man Københavns Kommune på en klar førsteplads, når det gælder stigninger i huspriser. Hele 72,7 procent er prisen steget i gennemsnit per kvadratmeter.

Det svarer til, at et standardhus i Københavns Kommune på 140 kvadratmeter kostede 3,1 millioner kroner i 2010. I dag skal køberne af et lignende hus være indstillet på at betale 5,4 millioner kroner, altså en forskel i pris på 2,3 millioner.

I den anden ende af skalaen finder man Lolland Kommune, hvor huspriserne i gennemsnit er faldet med 38,8 procent. Hvor man i 2010 skulle give 5.320 kroner per kvadratmeter i den kommune, var kvadratmeterprisen i 2019 nede på 3.470 kroner.

På kortet herunder kan du selv se nærmere på, hvordan kvadratmeterpriserne har udviklet sig i dit område i de seneste 10 år.

I de kommuner, hvor der mangler information og som er markeret med gråt på kortet, har der ikke været nok data til at fastslå en udvikling.


Kort og data: Boligsiden.dk

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Danmark

Få overblikket: Det kæmper borgmestrene om i slag om milliarder

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce