Annonce
Tønder

Stor forskel på priser på mundbind

Der er forskellige priser på mundbind viser en rundspørge, som JydskeVestkysten har lavet. Foto: Michael Bager
Prisen på mundbind varierer fra butik til butik i Tønder Kommune, viser en rundringning JydskeVestkysten har foretaget.
Annonce

Tønder: I de seneste dage har der været en stigning af corona-tilfælde i Danmark, og myndighederne har derfor anbefalet, at man bruger mundbind i situationer, hvor det er svært at holde afstand.

Mundbind er derfor vigtige, men der er stor forskel på prisen på mundbind i Tønder Kommune. Det viser en rundringning, som JydskeVestkysten har lavet onsdag.

De billigste pakker med mundbind, som JydskeVestkysten fandt, var fra Tiger-butikken i Tønder. Her koster en pakke med syv mundbind af type I mundbind 30 kroner. Det vil sige omkring 4,25 kroner pr. styk.

De dyreste mundbind blev fundet hos apoteket i Tønder, hvor fem mundbind af type II kostede 50 kroner - altså 10 kroner per styk.

Priser på mundbind i Tønder Kommune

Bygma i Skærbæk

En pakke med 10 mundbind af type II R: 75 kroner. En pakke med 50 mundbind type II R: 199 kroner

Apotek i Tønder

En pakke med 5 mundbind af type II: 50 kroner (Prisen kan variere)

Tiger i Tønder

En pakke med 7 mundbind af type I: 30 kroner

Normal i Tønder

 En pakke mundbind med 10 styk af type I: 40 kroner

En pakke mundbind med 10 styk af type II:  48 kroner

Matas

En pakke mundbind 5 styk af både type I og 2; 30 kroner

Davidsen

En pakke mundbind med 10 styk af type I: 50 kroner

En pakke mundbind med 50 styk af type II R: 250 kroner

Annonce

Efterspørgsel påvirker prisen på mundbind

Efterspørgslen er med til at påvirke prisen på mundbind. Apoteket i Tønder oplever, at priserne varierer fra dag til dag.

At efterspørgselen på mundbind er stor, oplever Matas i Tønder. Hele 600.000 mundbind blev tirsdag langet over disken i Matas-butikkerne i Danmark. Samtidig meddelte alle Matas-butikker i Tønder Kommune onsdag ved middagstid, at deres mundbind er udsolgte men at  nye forsyninger er på vej.


Vi har en begrænsning, der hedder en pakke med mundbind pr. kunde, så der er nok til alle.

Munna Breed, souschef, Normal i Tønder


Annonce

Normal sætter begrænsning på køb

Normal i Tønder gør alt for, at der er mundbind nok til alle. Butikken modtager de løbende nye forsyninger af mundbind, men på grund af den store efterspørgsel har souschef Munna Breed i Normal i Tønder sat begrænsninger på, hvor mange pakker mundbind kunderne må købe, så man ikke løber tør for mundbind i løbet af kort tid.

- Vi har en begrænsning, der hedder en pakke med mundbind pr. kunde, så der er nok til alle, siger hun.

Munna Breed oplyser, at Normal kun har haft udsolgt af mundbind én gang under coronakrisen, og at der ikke har været mangel på mundbind siden.

De forskellige typer af mundbind

Type I:

Denne type mundbind mindsker risikoen for smitte fra bæreren. Det vil sige, at hvis en person er smittet med corona og har mundbind på, kan vedkommende mindske riskoen for smitte andre.

Type II:

Type II mindsker risikoen for smitte begge veje; både fra bæreren og til bæreren. Det vil sige, at en person, der har denne type mundbind på har mindre risiko for at blive smittet med corona.

Masken har et beskyttende trelags-filter med følgende egenskaber:

Vandtæt lag, der absorberer støv, lugt og partikler.

Barriere lag, der blokerer for bakterier.

Blødt indre lag, som er behageligt mod huden.

Der er onsdag registreret 111 nye smittetilfælde i Danmark. Dog er der ingen nye smittede i Tønder Kommune. Det oplyser Statens Serum Institut.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce