Annonce
Sydjylland

Stor glæde i ITD: Venstre bakker op om flere rastepladser

Tilbage i 2018 vurderede Vejdirektoratet, at man med en investering på omkring 180 millioner kroner kunne øge kapaciteten på 21 rastepladser langs motorvejsnettet til i alt 825 parkeringspladser til lastbiler. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Venstre går til infrastrukturforhandlingerne med ønske om 200 millioner kroner til udvidelse og opgradering af rastepladser langs statsvejene. Dermed bakker partiet helhjertet op om ITD’s kamp for flere rastepladser, som kan forbedre chaufførernes arbejdsmiljø.

Venstre går nu ind i kampen for flere rastepladser med et markant ønske om midler til flere og bedre rastepladser langs de danske statsveje.

Partiet ønsker, at der afsættes 200 millioner kroner til området som en del af de igangværende infrastrukturforhandlinger. Ønsket fremgår af et indlæg af partiets transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, i Skive Folkeblad og modtages med stor glæde i ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport - der gennem lang tid har arbejdet intenst for bedre parkeringsforhold langs statsvejene. Det skriver ITD i en pressemeddelelse.

- Det er utrolig positivt, at vores store ønske om flere rastepladser takket være Venstre nu kommer direkte ind på forhandlingsbordet. Nu håber vi, at de øvrige partier bakker op om det rimelige ønske. 200 millioner kroner er en rigtig god pulje, som kan finansiere over 800 stærkt tiltrængte ekstra parkeringspladser til lastbiler og samtidig opgradere forholdene på området, så de, der holder Danmark kørende, også har ordentlige forhold, når de holder stille, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Annonce

ITD har gennem længere tid haft fokus på de alt for få parkeringspladser, da det stiller chauffører over for et helt urimeligt valg mellem at risikere en p-afgift eller en overtrædelse af køre- og hviletiderne.

Håb om at realisere planer

Vejdirektoratet, der er ansvarlig for de danske statsveje, har flere gange belyst manglen på rastepladser langs motorvejsnettet og udarbejdet konkrete forslag til, hvordan antallet kan udvides på en effektiv måde.

Vejdirektoratet vurderede i 2018, at kapaciteten på 21 rastepladser langs motorvejsnettet, hvor manglen er udtalt, kan mere end fordobles til i alt 825 parkeringspladser til lastbiler med en investering på cirka 180 millioner kroner og med Venstres melding, er der nu al muligt håb om, at planen kan realiseres.

- Jeg tror, at et flertal i Folketinget har forståelse for, at chauffører skal have rimelige chancer for at holde deres lovpligtige hvil og have ordnede forhold til det. Derfor håber jeg inderligt, at flere partier bakker op om forslaget og vil være med til at gøre noget for chaufførernes arbejdsmiljø, siger Carina Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce