Annonce
Sydjylland

Få overblikket over den nye milliardplan: Disse projekter foreslår regeringen i Syd- og Sønderjylland

Regeringen vil i udspillet blandt andet anlægge et nyt jernbanespor mellem Tinglev og Padborg. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Torsdag middag præsenterede regeringen sit længe ventede udspil til kommende infrastrukturforhandlinger. Udspillet indeholder projekter og undersøgelser over hele landet, og JydskeVestkysten har her samlet et overblik over forslagene i Syd- og Sønderjylland.

1 Dobbeltsporet

Et dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg i Sønderjylland har længe været ønsket fra mange leder og kanter. Nu er projektet kommet med i regeringens udspil, hvor der er afsat 800 millioner kroner til at anlægge et ekstra spor på den cirka 12 kilometer lange strækning. Læs mere ved at klikke her.

2 Udvidelse af motorvej ved Kolding

Regeringen vil i alt afsætte 47 milliarder kroner til at sikre gode veje i hele landet, som skal afhjælpe trængslen på vejnettet. En del af dette forslag er at udbygge E45/E20 blandt andet omkring Kolding. Læs mere ved at klikke her.

3 Forundersøgelse af Als-Fyn-forbindelse

Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder om at få vedtaget en fast forbindelse mellem Fynshav og Bøjden. Prisen for en bro mellem Als og Fyn inklusiv 50 kilometer motorvej på land vil være over 20 milliarder kroner. Broen vil blive cirka 11 kilometer lang fra kyst til kyst. I regeringens udspil foreslår den at igangsætte en såkaldt forundersøgelse af projektet. Læs mere ved at klikke her.

4 Opgradering af rute 11

Mellem Varde og Korskroen foreslår regeringen i sit udspil at opgradere rute 11, og til dette skal der afsættes 400 millioner kroner. Som en del af projektet er en ny cykelsti på strækningen. Læs mere ved at klikke her.

5 Annullering af jernbane til Billund

Regeringen foreslår at annullere anlæg af en jernbane til Billund, som oprindeligt blev besluttet i Togfonden og som senere også indgik i VLAK-regeringens investeringsplan "Aftale om et sammenhængende Danmark" i 2019. Socialdemokratiet skriver i sit udspil, at jernbanen ikke vil give nogen væsentlig forbedring for passagerne i forhold til de nuværende busruter. Læs mere ved at klikke her.

6 Indsats på togstationer

Regeringen ønsker i sit udspil at opgradere en række togstationer i hele landet. Udspillet vil afsætte 250 millioner til mere liv og grønnere stationer i hele landet, og det peger på følgende stationer i Syd- og Sønderjylland som muligheder for sådanne opgraderinger: Bramming, Ribe, Tønder, Holsted, Vejen, Taulov, Lunderskov, Børkop, Vojens og Rødekro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Lyt til speedwaypodcasten 'Ryttergården': Besøg af Danmarks mest vindende kører nogensinde

Annonce