Annonce
Sønderborg

Stor interesse for at blive coronatestet

Annonce

Sønderborg: Nu kan danske og udenlandske borgere blive testet for Covid-19 på udvalgte steder i Syddanmark. I Sønderborg foregik det torsdag foran Sønderborg Slot. I løbet af dagen blev det til 140 podninger.

Hen over sommeren vil man udvalgte steder i Syddanmark kunne møde to ambulancer, der er tilpasset, så de kan fungere som mobile teststationer. Det er gratis at blive testet, og det foregår uden forudgående tidsbestilling. Eneste krav er, at man skal være over 18 år.

Der er udvalgt 18 steder i Syddanmark, hvor der ofte er mange mennesker f.eks. strande og turistområder.

- Det er en god service at kunne tilbyde, og interessen er stor. I dag når vi op på 140 borgere i Sønderborg. Vi kører rundt i hele Syddanmark og kommer tilbage til Sønderborg igen. Det tager ikke lang tid at få taget en podning og registeret sygesikringskortet. Efter tre dage vil man modtage resultatet af prøven på www.sundhed.dk. Hvis man er udenlandsk statsborger vil man blive kontaktet over telefon,  siger Allan Plehn fra Ambulance Syd.

- Jeg kommer fra Odense, men var en tur i Sønderborg og så, at man kunne blive testet. Det valgte jeg derfor at benytte mig af. Det er nemt og hurtigt, og så er man på den sikre side, siger Bent Engkjer, der var en af de mange der lagde vejen fobi den mobile teststation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce