Annonce
Sydjylland

Stor interesse for Molly: Indehaver af dyreinternat fik sms'er om natten

Indtil Molly får en ny familie, tager Gitte Visbech sig af hende på dyreinternatet ved Kolding. Foto: Hans Jørgen Riis

Hunden Molly løb hjemmefra og klarede sig selv i ti måneder. Nu søger hun et nyt hjem, og det er der mange, der vil give hende.

Kolding: - Dyreværnet ved Søndergård Hunde- og Kattepension, det er Gitte. Hvis din henvendelse drejer sig om lille Molly, må jeg henvise dig til, som der står i hendes adoption, telefontiden på mandag mellem 9.30 og 12. Tak, og god weekend. Biiip!

Sådan lyder Gitte Visbechs telefonsvarerbesked, efter hun er blevet kimet ned af folk, som gerne vil tage den familieløse hund, Molly, til sig.

- Der er stor interesse for lille Molly. Der har allerede været mange henvendelser, men jeg tror, at der sidder mindst lige så mange - hvis ikke dobbelt så mange - derude, der er parate til at adoptere hende. Men de ved godt, at vi først har åbent på mandag, siger Gitte Visbech, indehaver af Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding.

Molly forsvandt fra sin tidligere ejer tilbage i marts 2018, og først ti måneder senere blev hun fundet og indfanget. Nu søger hun et nyt hjem.

- Jeg tror, at Mollys historie går dybt ind i folks hjerter, og mange derfor tænker, at de må redde hende, siger Gitte Visbech, der kalder Molly en lille, yndig prinsessehund.

Indtil klokken 01.40 natten til lørdag tikkede der sms'er ind fra folk, som gerne ville i kontakt med Gitte Visbech på grund af den dansk svenske gårdhunds-blanding. I løbet af lørdagen er henvendelserne fortsat.

Annonce

Molly

Molly blev født den 1. juni 2016. Hun er en dansk svensk gårdhund-blanding.I marts 2018 blev Molly formidlet ud til sin nye ejer, men efter få timer løb hun væk.

Først ti måneder senere - i januar 2019 - blev Molly fundet og indfanget ved Horsens.

Molly er hos Gitte Visbech, der ejer dyrepensionatet Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding, indtil hun kan få en ny familie.

Dyreinternatet fungerer som en lokalafdeling for Dyreværnet.

Fra mandag den 28. januar kan man kontakte Gitte Visbech i telefontiden mellem klokken 9.30 - 12.00, hvis man er interesseret i at blive Mollys nye familie.

Man kan læse mere om Molly her: https://dyrevaernet.dk/

Molly blev fundet ved DSV's holdeplads i Horsens fredag den 18. januar. Molly havde filtret, beskidt pels og var skræmt, da den frivillige forening Hundefælden fik fanget hende.Foto: Hans Jørgen Riis

Den helt rigtige familie

Gitte Visbech vil gerne finde en familie, der har ro og tid til Molly.

- Det må gerne være en familie med større børn, men det skal være nogen, der er vant til at have hund. Det kunne også være et par, for eksempel aktive pensionister, som ikke er alt for højt oppe i årene, siger hun.

Selvom der har været mange henvendelser, vil Gitte Visbech kun have omkring fem - ti familier ud og hilse på Molly.

- Vi skal ikke have 100 familier herud og besøge hende, for så bliver både vi og Molly forvirrede. Der er ingen grund til, at mange kommer og bliver kede af det, fordi de måske ikke bliver valgt, siger hun.

Gitte Visbech inviterer familier ud på besøg på baggrund af et telefoninterview, og hun er ikke i tvivl om, at Mollys nye hjem findes - også selvom hun først besvarer opkald, mails og sms'er fra interesserede i telefontiden mandag.

- Det er helt sikkert, at vi finder den perfekte familie til Molly, siger hun.

Henvendelserne på Molly har hovedsageligt været folk fra Jylland. Men hvor i landet Molly får hjemme er underordnet, mener Gitte Visbech.Foto: Hans Jørgen Riis
Gitte Visbech fortæller, at Molly lukker sig mere og mere op for Gitte og personalet på hundepensionen og gerne vil være tæt på dem. Foto: Hans Jørgen Riis
På mandag kan man ringe til Gitte Visbech på telefon +45 28919597 mellem klokken 09.30 - 12.00, hvis man har en henvendelse i forbindelse med Molly. Indtil på mandag tager Gitte Visbech sig ikke af henvendelser.Foto: Hans Jørgen Riis
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce