Annonce
Sønderborg

Stor interesse for tour-tips fra Breschel og Asgreen

En næsten fyldt Frihedshal på Idrætshøjskolen torsdag aften. Foto: Kim Holm
Torsdag aften blev Frihedshallen på Idrætshøjskolen næsten fyldt - med især mænd - der ville høre mere om Tour de France-etapen i Sønderborg den 4. juli 2021.

Sønderborg: En af verdens største sportsbegivenheder lander i Sønderborg om 17 måneder. Tour de France-feltet afslutter den sidste danske etape midt i Sønderborg. Sønderborg Kommune satte derfor torsdag aften fokus på det sportslige, da blandt andre Matti Breschel, der er sportsdirektør på cykelholdet EF Education First, og Kasper Asgreen, der er cykelrytter for Deceuninck-QuickStep, kiggede nærmere på den 30 kilometer lange rute i Sønderborg.

- Det er en virkelig god rute uden at være farlig, sagde Kasper Asgreen, der bor i Kolding og kender vejnettet ned mod Haderslev særdeles godt.

Feltet kommer ind i kommunen ved Gråsten Slot og kører over Adsbøl og Nybøl, inden feltet når Dybbøl.

- Der kommer voldsom kamp fra Dybbøl Mølle mod broen, hvor rytterne vil kæmpe om at komme til at ligge bedst. De kommer op i så høj fart, at man ikke kan forestille sig det, sagde Matti Breschel, der vurderede, at rytterne vil nå en fart på op mod 85 kilometer i timen ned ad Dybbøl Banke.

Optakt og borgermøde

Sønderborg Kommune markerer nedtællingen til Tour de France fra d. 24. marts 2021. 100-dages programmet bliver et stort og bredt program med noget for alle.

Hvis man vil melde sig som frivillig eller søge andre oplysninger om touren i Sønderborg, kan man gå ind på www.sonderborg.dk/tour

På et borgermøde mandag den 24. februar vil kommunen fortælle praktisk om Tour de France samt om aktiviteterne. Det sker kl. 17-19 på Sønderborg Teater.

Høj fart på landevejen

Feltet kører over Kong Chr. X's Bro, langs havnen og Borgmester Andersens Vej. Opløbet begynder på Augustenborg Landevej, når rytterne drejer til venstre fra Borgmester Andersens Vej. Der bliver et opløb på 800 meter.

Eksperterne mener, at det er en sprinter, der vinder etapen i Sønderborg.

- Vi vil forsøge at komme ind i det sidste sving med tre mand foran og holde farten så høj som mulig. Men det vil alle de andre hold også prøve. Det er en stor vej uden sving, så der kommer høj fart, sagde Kasper Asgreen.

Matti Breschel har vundet hele tre sejre i Sønderborg. To under PostNord Danmark Rundt og et danmarksmesterskab.

- Det er ikke en fordel. Alle sportsdirektører vil forberede sig på samme måde og sende spejdere ud på vejene, sagde han.

Jesper Schack, der er Sønderborgs Tour de France-konsulent fortalte, at Dybbøl Mølle blandt andet var valgt fra som mål på grund af pladsen.

- Der skal være syv hektar jord til udstyr, oplyste han.

Annonce

Tre hotspots

Publikum må stå alle steder både i målområdet og på ruten. Kommunen arbejder på at få tre hotspots langs ruten: Et i Gråsten, et på Dybbøl Banke og et foran Sønderborg Slot. De tre hotspots kommer til at være opbygget med storskærm, madboder, toiletter og underholdende indslag i løbet af dagen. Thomas Jepsen fra Sønderborg Cykle Klub anbefalede publikum at stå ved målstregen, langs Borgmester Andersens Vej, hvor der bliver et godt, langt kig samt f.eks. ved Alsik Hotel, hvor rytterne bliver nødt til at sætte farten ned på grund af svinget.

Rytterne vil komme i mål ved 16-tiden. Herefter får de et 'truckerbad' og bliver straks kørt til lufthavnen i Sønderborg.

- Hvis man vil have en autograf eller en drikkedunk, skal man stille sig bag målstregen ved busserne, der plejer de danske ryttere at være flinke til at komme ud, sagde Jesper Schack.

En mulig etapevinder blev også diskuteret og om, man tager hensyn til de danske ryttere i feltet, som er på hjemmebane.

- At jeg gerne vil køre forrest gennem Kolding og vinke til min familie bliver der ikke taget hensyn til. Det er verdens største cykelløb, der er ikke plads til fejl, sagde Kasper Asgreen.

Blandt publikum blev der spurgt, hvad man kunne gøre for at gøre Sønderborg gult.

- I kan jo male Dybbøl Mølle gul, foreslog Matti Breschel.

Ruten kommer til at gå gennem Sønderborg By. Kort: Sønderborg Kommune
Det var især mænd, som var mødt op for at høre om ruten i detaljer. Foto: Kim Holm
Om 17 måneder kommer en af verdens største sportsbegivenheder til Sønderborg. Foto: Kim Holm
Borgmester Erik Lauritzen bød velkommen. Foto: Kim Holm
Ruten blev gennemgået og kommenteret af panelet. Foto: Kim Holm
Så tager vi cyklerne frem i Sønderborg Kommune. Foto: Kim Holm
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Erik frygter konsekvenserne: Lort fra græssende kvæg ender i Augustenborg Fjord

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

En Europa-palle er steget med 100 kroner: Pallefabrik har aldrig oplevet noget lignende

Aabenraa For abonnenter

Minister klapper i: Familie frygter for livet efter advarsel om udvisning

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sydjylland

Dansk Handicap Forbund: Familier må tit kæmpe for at få den hjælp, de har krav på

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Kolding For abonnenter

Søren var udsendt som soldat og var helt nede at skrabe bunden: - Det gik op for mig, hvor langt ude jeg var

Sønderborg

Gæsterne stod i kø: Over 4000 klappede kalve og tog pedalkørekort på landbrugsskole

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejen For abonnenter

Bjarne blev ringet op af en svindler, der ville have koder til bank og NemID: - Som samtalen skred frem, blev han mere og mere aggressiv

Sport

Bilinspektør om Chris Anker-ulykke: Chauffør begik ikke fejl

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor var sejren over Brøndby helt fortjent

Aabenraa

Så er der fest: Lokale bands kan ikke følge med efterspørgslen

Annonce