Annonce
Kolding

Stor naturbrand på Drejens: 20 udrykningskøretøjer tilkaldt

Lige nu er et større skovområde ved Drejens i brand. Brandvæsnet har haft en drone i luften for at danne sig et overblik. Foto: Trekantbrand
Annonce

Opdateret: Branden er nu slukket.

Et stort skovområde ved Drejens står lige nu i flammer. Omkring 20 udrykningskøretøjer er rykket ud og er i gang med at bekæmpe branden.

Ifølge indsatslederen brænder et område på et par hundrede kvadratmeter, men det er lykkedes at inddæmme branden, så den ikke breder sig.

Branden blev anmeldt klokken 9.14, hvorefter slukningskøretøjer fra både Kolding, Middelfart, Fredericia og Vejle rykkede ud. Der ligger et par sommerhuse i området, men de skulle ikke være i fare.

Man ved endnu ikke, hvordan branden opstod. Men i området er der for nylig blevet fældet en del træer. Både de fældede træer samt en del af det bestående skovområde er i brand.

På grund af de seneste ugers meget solrige vejr er området knastørt, hvilket har skabt en del problemer, ligesom det har været svært for udrykningskøretøjerne at komme tæt på området, da det består af skov.

Brandvæsnet har også haft en drone i luften for at danne sig et overblik og forventer, at slukningsarbejdet vil tage det meste af dagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce