Annonce
Sønderborg

Stor omstilling koster: Overskuddet styrtdykker hos landets største helsekostkæde

Direktør Kenneth Guldager kalder årsresultatet for tilfredsstillende. Foto: Timo Battefeld
Helsam-kæden med 32 butikker er i gang med en større forandringsproces, hvilket er den primære årsag til, at bundlinjen har taget et ordentlig dyk.
Annonce

Sønderborg: 2019/20 blev et anderledes år for Helsam A/S. Landets største helsekostkæde med 32 butikker er vant til millionoverskud, men sådan blev det ikke denne gang.

Store investeringer i e-handel er den primære årsag til, at virksomheden med hovedsæde i Ragebøl må se overskuddet gå fra 9,1 millioner kroner i 2018/19 til beskedne 327.000 kroner.

- Regnskabet bærer præg af nogle helt bevidste handlinger fra vores side. Vi har sat gang i stor omstilling, hvor vi drejer os væk fra at være en rendyrket grossistvirksomhed med stor omsætning og lave marginaler og over til at være mere detail og online, siger direktør Kenneth Guldager.

Han betegner derfor årsresultatet som tilfredsstillende. Omsætningen var på 452,4 millioner kroner mod 474,7 millioner året før. Antallet af fuldtidsbeskæftigede er øget fra 149 til 160.

Helsam handler med varer til helsekostbranchen primært som grossist, men altså også i stigende grad afsætning i detailleddet via egne og francishebutikker samt egne webshops.

Annonce

Stigende e-handel

For et års tid siden blev en ny strategi og omstilling sat i gang særlig med øget fokus på onlinesalg. Den del stod på tidspunktet for omkring 30 procent af omsætningen.

- Det hele går som planlagt endda lidt bedre. Vi har revet i nogle forholdsvis store håndtag og bevidst sagt farvel til omsætning og investeret i vores onlinedel. På den korte bane koster det på top- og bundlinjen, men vi tror på, det gavner på den længere bane, siger Kenneth Guldager.


Det hele går som planlagt endda lidt bedre. Vi har revet i nogle forholdsvis store håndtag og bevidst sagt farvel til omsætning og investeret i vores onlinedel.

Kenneth Guldager, direktør


Den store omstilling har også inkluderet kraftige investeringer i automatisering, ny digital platform til økonomi og logistik samt digitalisering. Helsam har over 13.000 varegrupper.

Helsam har også opkøbt webshoppen Mecindo, der sælger i både Norge, Sverige og herhjemme samt med hovedkontor i København. Den har varer fra et mere apotekpræget univers.

Annonce

Tror på fremtiden

Covid-19 har også haft en negativ indflydelse på 2019/20-resultatet. Den har kostet på bundlinjen samt spist 5-7 millioner kroner af omsætningen.

En række af kædens butikker plus engross-kunder var i halvanden måned lukkede på grund af corona-restriktionerne. Derimod har pandemien givet øget nethandlen.

- Vores satsning på e-handel kunne ikke have været meget bedre timet. Vores onlinedel er vokset relativt meget, men det er ikke sket på bekostning af de fysiske butikker. Markedet bliver i øjeblikket større, fordi det er øget fokus på sundhed og styrkelse af immunforsvaret, siger direktøren, som også oplever, at Helsam tager markedsandele.

Helsams butikker i storcentrene kan stadig mærke corona-restriktionerne om påbud af mundbind, men på nuværende tidspunkt ikke så meget som forventet.

Virksomeheden forventer i 2020/21 et stigende brutteresultat og tilfredsstillende resultat. Det vil fortsat være præget af de driftsudgifter og afskriver, der er forbundet med den nye strategi.

Helsam forventer at befæste og udvikle sin markedsposition. Ligesom andre firmaer tager den også forbehold for covid-19, og hvilken indflydelse den vil have på den fremtidige indtjening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Kolding

Regionsrådet siger nej til ønske fra Kolding-gymnasium: Vil ikke lave lokale regler for fordeling af elever

Annonce