Annonce
Esbjerg

Stor opgave venter: Esbjerg Kommune gør klar til beskyttelse af drikkevandsboringer

Esbjerg Kommune skal i gang med at foretage en risikovurdering af samtlige boringsnære beskyttelsesområder. Arkivfoto: S. Thomsen.
Esbjerg og Fanø kommuner skal i gang med at skubbe på, at vandværker og landmænd indgår frivillige aftaler med lodsejere, der ejer jord tæt på beskyttede drikkevandsboringer for at sikre mod pesticider i vandet. Forude venter et lovbestemt sprøjteforbud, advarer udvalgsformand, der henstiller til, at der laves frivillige aftaler med erstatning til lodsejerne nu.
Annonce

Esbjerg/Fanø kommuner: Esbjerg Kommune står over for en kæmpe opgave, efter at Folketinget for snart to år siden vedtog, at landets vandværker og landmænd skal forsøge at indgå frivillige aftaler om sprøjtefri, erhvervsmæssig drift i en radius på mellem 50 og 150 meter omkring alle aktive almene vandværksboringer inden udgangen af 2022.

Esbjerg Kommune har cirka 60 vandværksboringer, hvoraf cirka 40 ligger helt eller delvist inden for landbrugsarealer, og Fanø Kommune - som Esbjerg Kommune varetager miljømyndigheden for - har 10.

Nu lyder opgaven, at Esbjerg Kommune skal forsøge at skubbe på, så der indgås frivillige aftaler, eventuelt under ekspropriationslignende vilkår, så erstatningen er skattefri, om at afstå fra at sprøjte med pesticider i den nævnte radius omkring boringerne.

Først og fremmest skal Esbjerg Kommune i gang med at foretage en risikovurdering af samtlige boringsnære beskyttelsesområder. Vurderingen omfatter risiko for forurening med pesticider på baggrund af arealanvendelse, geologi, vandkemi og meget andet, og dernæst skal kommunen forsøge at få vandværk og lodsejer til at indgå frivillige aftaler for samtlige boringsnære beskyttelsesområder, hvor der foregår kommerciel anvendelse af pesticider - hvilket vil sige alle landbrugs- og industriarealer.

Annonce

Hop med på vognen

- I Plan & Miljøudvalget opfordrer vi til, at lodsejerne hopper med på vognen og indgår frivillige aftaler nu, dels af hensyn til vores allesammens drikkevand, dels fordi de for nuværende er sikret en erstatning ved at indgå aftalerne frivilligt. Folketinget vedtager formentlig efter 2022 et decideret sprøjteforbud for de udpegede områder, der til den tid endnu ikke er omfattet af en frivillig aftale, og de fremtidige vilkår er jo ukendte, siger udvalgsformand Karen Sandrini (S).

Vandværker og lodsejere kan godt selv indgå frivillige aftaler, uden at kommunen deltager i forhandlingerne, men i de tilfælde, hvor der er knaster, står Esbjerg Kommune til rådighed i forhandlingerne.

Samtidig har Plan & Miljøudvalget indstillet til byrådet, at man skal være klar med påbud og en tilkendegivelse af vilje til ekspropriation af arealet, fordi det har betydning for størrelsen på lodsejerens erstatning. En kommunal beslutning om vilje til ekspropriation er således nødvendig for at sikre skattefritagelse, selv om kommunen ikke direkte kan garantere skattefrihed, fordi det spørgsmål suverænt afgøres af skattemyndighederne.

Opgaven er stor, og embedsmændene har for længst erkendt, at det ikke er muligt for kommunen at stå for alle frivillige aftaler for alle de relevante vandværksboringer.

Annonce

De første opgaver

Derfor har Teknik & Miljø indstillet til politikerne, at man koncentrerer sig om de største og vigtigste boringer. Esbjerg Kommune deltager derfor i opstartsmødet med lodsejerne for Din Forsynings fire kildepladser, hvorefter Din Forsyning selv forhandler videre, og dernæst koncentrerer embedsværket sig om boringer med de største mængder vand.

Kommunen forventer, at der kan gives tilbud om aftaler på i alt seks til 10 kildepladser indtil 2022. I Esbjerg og Fanø Kommuner er der samlet ca. 20 kildepladser, hvoraf det vurderes, at indsats er nødvendig for ca. 15. Typisk har et vandværk en kildeplads med mellem to og syv  boringer og mellem to og syv boringsnære beskyttelsesområder.

De første opgaver for kommunen berører formentlig Hjerting Vandværk og derudover hjælp til igangsættelse af dialogmøder med Din Forsyning for såvidt Skindermarkens Kildeplads i Lustrup ved Ribe.

Kort om sagen

I 2019 vedtog Folketinget en tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 med det formål, at få stoppet for erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO er et cirkelformet areal med en radius på ca. 50-150 m omkring alle aktive almene vandværksboringer.

Aftalen fastlægger, at kommunerne og vandforsyningerne skal forsøge at indgå frivillige aftaler om sprøjtefrie BNBO inden udgangen af 2022.

I Esbjerg kommune er der cirka 60 vandværksboringer fordelt på 20 kildepladser (der er som regel flere boringer på hver kildeplads), hvor cirka 40 har BNBO helt eller delvist indenfor landbrugsarealer. Fanø Kommune har 10 boringer, hvor alle har BNBO delvist indenfor landbrugsarealer.

Det forventes, at kommunen vil skulle bruge cirka 100-200 timer per kildeplads, hvor kommunen varetager hele processen, og ca. 20 timer, hvor kommunen kun varetager opstartsmøde og politisk behandling.

Erstatning til lodsejerne skal betales af den vandforsyning, aftalen tilgodeser. Teknik & Miljø valgt en fremgangsmåde, hvor det både er kommunen, men også lodsejers og vandværks opgave at søge at indgå en frivillig aftale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce