Annonce
Biler

Stor Seat springer ud som sportslig opladningshybrid

Stylingen er sportslig, når den store Seat Tarraco lanceres i FR-trim. Foto: Seat
Seat Tarraco er nu klar som plug-in-hybrid, der kan køre 50 kilometer på ren strøm - og lanceres i det sportslige FR-trim.

Den store og høje Seat Tarraco bliver nu halvelektrisk. Den største Seat, som er søstermodel til Skoda Kodiaq og VW Tiguan Allspace, kommer nemlig plug-in-hybrid, der kan lades op i strømnettet og køre en strækning på ren strøm. Den er her 50 kilometer.

Folkene i VW’s spanske datterselskab kaster dog et fyrigt sydlandsk element ind i al fornuften, da opladningshybriden lanceres i den sportsligt stylede FR-version.

Udgangspunktet er den 1,4 liter TSI-benzinmotor på 150 hk og en elmotor på 85 kW, svarende til 116 hk, som spiller sammen med et litium-ion-batteri på 13 kWh. Det munder ud i, at bilen klarer acceleration 0-100 kilometer i timen på 7,4 sekunder og har en topfart på 217 kilometer i timen.

Opsætningen med denne motor er også kernen i VW-koncernens andre opladningshybrider, blandt andet Kodiaq og formentlig også Tiguan, og den er på vej i Skoda Superb og den faceliftede VW Passat.

FR-udstyret omfatter blandt andet styling som ekstra spoilere, sportskabine med elektriske læder-sportssæder og specielle fælge i 19 tommer eller 20 tommer. Som noget nyt kan modellen også fås i den matte, Fura Grey.

På infotainment-fronten er der også en mindre opgradering, da en centrale berøringsskærm vokser fra 8,0 til 9,2 tommer.

Danske priser eller tidspunkt for introduktion kendes endnu ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce