Annonce
Kolding

Stor skattekontrol ved Kolding Storcenter: Hver tredje kontrollerede bilist fik bøde eller afgift

Kontrolaktionen i Kolding får størst konsekvenser for fire bilejere, der ikke havde betalt den registreringsafgift, som de burde. I tre af de fire tilfælde inddrog Motorstyrelsen nummerpladerne. Foto: Motorstyrelsen

I samarbejde med politiet gennemførte Motorstyrelsen en kontrolaktion ved Kolding Storcenter torsdag eftermiddag. Flere end en tredjedel af de bilister, der blev standset, havde ikke registreret deres bil rigtigt eller betalt korrekte afgifter. Det er overraskende mange, mener Motorstyrelsens underdirektør.

Kolding: 14 bødesager, fire afgiftssager og en sag om privatbenyttelsesafgift.

Det var resultatet, da Motorstyrelsen torsdag eftermiddag gennemførte en kontrolaktion i samarbejde med Sydøstjyllands Politi. Kontrollen foregik på den stærkt trafikkerede Vejlevej ved Kolding Storcenter.

I alt blev 49 køretøjer kontrolleret, og det var således flere end en tredjedel af bilisterne, der ikke havde deres registrerings- eller afgiftsforhold i orden, oplyser Motorstyrelsen, der hører under Skatteforvaltningen, i en pressemeddelelse. - Det er overraskende, at vi i løbet af tre timer kan skrive så mange sager, som det var tilfældet i Kolding. Folk bør ikke være i tvivl om de regler, der gælder for forskellige typer af køretøjer, men kontrolaktionen viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at Motorstyrelsen gennemfører kontroller. I 2019 kommer vi til at gennemføre en række kontroller i hele landet, siger underdirektør Jørgen Rasmussen fra Motorstyrelsen i pressemeddelelsen.

Annonce

Det er overraskende, at vi i løbet af tre timer kan skrive så mange sager, som det var tilfældet i Kolding.

Jørgen Rasmussen, underdirektør i Motorstyrelsen
I alt blev 49 køretøjer kontrolleret. Flere end en tredjedel af bilisterne, havde ikke deres registrerings- eller afgiftsforhold i orden. Foto: Motorstyrelsen

Inddrog tre nummerplader

Kontrolaktionen i Kolding får størst konsekvenser for fire bilejere, der ikke havde betalt den registreringsafgift, som de burde. I tre af de fire tilfælde inddrog Motorstyrelsen nummerpladerne. Derfor kunne to udenlandske bilister, der stadig kørte med udenlandske nummerplader, selv om de var flyttet til Danmark, ikke køre fra stedet. Det samme gjorde sig gældende for en bilejer, der havde et bagsæde i sin gulpladebil. De tre ejere kommer til at betale mange tusinde kroner i registreringsafgift, før de kan benytte deres køretøjer igen.

I ét tilfælde blev en mandskabsvogn benyttet til private formål af personer, der ikke var ansat i den virksomhed, som mandskabsvognen tilhørte. Ejeren eller brugeren skal nu betale fuld afgift på køretøjet.

Motorstyrelsen noterede også 14 bødesager, og bilejerne kan hver især se frem til at skulle betale en bøde. På ni varebiler manglede det obligatoriske cvr.nr. på siden af bilerne, og ejeren bliver indstillet til en bøde på 5000 kr., og på fem varebiler kunne de bagerste sideruder åbnes, selv om det er i strid med reglerne.

Derudover skal en bilist betale mere i privatbenyttelsesafgift, fordi han kørte i en bil, som han benyttede til både erhvervs- og privatkørsel. Vedkommende havde tidligere opgivet, at han havde et firma, men styrelsens kontrol viste, at der ikke var aktivitet i firmaet, og han kunne derfor ikke nøjes med at betale en lavere privatbenyttelsesafgift.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce