Annonce
Læserbrev

Stor tak til Sønderborg Kommune

Læserbrev: Fredag den 27. september deltog cirka 1100 frivillige i årets ”Frivillighedsfest” i Nordals Idrætscenter, hvor Sønderborg kommune havde inviteret alle kommunens frivillige til kaffe/æblekage, underholdning og festmiddag med tilhørende drikkevarer.

En flot gestus af kommunen overfor alle de mange frivillige, der er med til at gøre livet/tilværelsen lettere for mange ældre og handicappede m.m.

Det frivillige arbejde blev påskønnet i borgmester Erik Lauritzen’s velkomsttale.

Et rigtig flot musiksortiment med musik/sang af Sønderborg Harmonikaklub, All Time Streetparaders spillede swingende og glad jazzmusik, Fede Finn & Funny Boys Trio med sangerinden Judy Glosted leverede et udvalgt repertoire, René Jakobsen høstede stort bifald for sit show med de kendte hits af Flemming ”Bamse” Jørgensen/Bamses Venner.

Til slut gik Swing Sisters (Kirsten Siggaard, Lise Lotte Norup og Kirsten Vaupel) på scenen med dejlig musik fra 1920-1940'erne.

Det var flot med 4 musikindslag, men 3 havde måske været mere passende, så der var mere plads til snak ved bordene.

Der blev uddelt 3 frivillighedspriser for en ekstraordinær indsats.

Der blev serveret en velsmagende middag, leveret af Nordals Idrætscenter, der atter engang havde lavet et fantastisk arbejde med at levere så mange portioner varm mad.

Maden blev serveret af byrådets medlemmer med hjælp fra kommunens medarbejdere og frivillige.

Borgmesteren viste sit kunnen til at servere og var tillige en fortræffelig forsanger til Alssangen på ”synnejysk”.

Borgmesterens datter, Didde Lauritzen førte os igennem det omfattende program på en dejlig måde.

Frivillighedskonsulent Johnny Gammelgaard Alfsen og hans stab havde gjort et stort arbejde for at få det hele afviklet i god orden.

Det er virkelig dejligt at bo i en kommune, hvor det frivillige arbejde i den grad påskønnes.

Stor tak for en dejlig fest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce