Annonce
Esbjerg

Stor teaterfest for børnefamilier: Endelig kan vi opleve kunsten tæt på - og sammen

Teaterblik fra Fanø medvirker i en kulturfestval i Musikhuset Esbjerg. Privatfoto
Musikhuset og kunstmuseet laver kulturfestival for de 0–8 årige i musikhuset.

Esbjerg:  Esbjerg Kunstmuseum og Musikhuset Esbjerg fejrer genåbningen med en gratis kulturfest for børn mellem 0 og 8 år og deres voksne.

Det bliver med teater, musik og kreative legepladser, samt en urpremiere og noget for alle sanser, fremgår det af en pressemeddelelse.

Man kan lytte til musik og forunderlige historier, se dyrespor forvandle sig til landskaber og blomster, mærke ler og vand, som sætter spor og aftryk eller tage sig en dans med børnene – eller en pause i caféen.

Annonce

Initiativtager til festivalen er teatergruppen fra Fanø, Teaterblik, som i et unikt samarbejde med Musikhuset Esbjerg og Esbjerg Kunstmuseum gør festivalen mulig.

- Med dette stærke samarbejde kan vi udfolde et imponerende program med store og nære fælles kulturoplevelser for børnefamilier, fortæller Birgitte Ørom, museumsinspektør ved Esbjerg Kunstmuseum.

Forestillingerne kræver ikke, at man skal sidde stille og følge en fortælling tæt. I teatergruppens univers må man juble med, lade sig overraske og grine og sanse. Forestillingerne henvender sig til alle aldersgrupper - også de voksne vil blive revet med.

Torsdag den 10. og fredag den11. juni er forestillingerne forbeholdt inviterede børneinstitutioner samt premieregæster. Lørdag den 12. juni er forestillingerne åbne for alle.

Workshop i Musikhusets foyer

Esbjerg Kunstmuseum har hele dagen en workshop for børn i Musikhusets foyer. Her bliver materialer, ideer og temaer fra forestillingerne bragt i spil. Alle med en billet til en forestilling kan deltage. Der er også musikalsk underholdning ved Duo Barani i pauserne.

Program for teaterfestivalen

Forestillingerne er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Du tilmelder dig ved at "købe" billetter til børn og voksne på  Musikhusets hjemmeside https://www.mhe.dk/program/oejeblik/. Billetterne er gratis. Tryk på “køb billet” og vælg det antal billetter, du skal bruge.
Voksne vil blive bedt om at fremvise gyldigt coronapas i indgangen.

Lørdag d. 12. juni
Åbent for alle, der booker billet via www.mhe.dk

10.15: Aftryk 11.00: Vejen rundt
11.15: I virkeligheden!
11.30 - 13.00: Musik, frokost, lur og leg
13.00: I virkeligheden!
13.45: Aftryk
14.00: Vejen rundt
14.00 - 15.00: Musik og hygge 

Teaterblik

  • har eksisteret siden 2007, er et lokalt forankret, prisbelønnet teater med base på Fanø. 
  • med projektstøtte fra Statens Kunstfond skaber teatret ny scenekunst for børn og deres voksne. 
  • Gertrud Exner er kunstnerisk leder på teatret og medvirker i de fleste produktioner.
Annonce
Erhverv For abonnenter

Konkurrencen vokser dag for dag: Firmaerne på Esbjerg Havn tror på vækst

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Efter halvandet års forsinkelse: Nu fortsætter sag mod bisidder, der kaldte jobcenter-ansatte åndsboller og løgnere på YouTube

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Vejen For abonnenter

Emma fra 9. klasse holdt årets tale: - Skolen har lært mig, at jeg hverken vil være prinsesse eller astronaut

Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Efter kommunalt administrativt bøvl: Endelig kunne Endrup indvie ny storkerede med både storke, bål og babyer

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Landsby skaber sin egen verdenspremiere: - Vi er blevet blæst bagover af opbakningen

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Aabenraa

Bar hud på vej: Nu kommer høring om byggeri på stranden

Billund For abonnenter

Lise siger nej tak til misbrugere på plejehjemmet: Er det ikke billigere at leje værelser i Grindsted?

Varde

7-kanten i Varde melder klar scene til sommerens store forestilling med Martin Brygmann i rollen som H.C. Andersen

Annonce