Annonce
Tønder

Stor Robin Hood-forestilling må udskydes

Palle Guldbrandsen er formand for Tønder Teater, der står for forestillingerne "Robin Hood" og "Aktivisterne", der skulle have spillet i januar og februar. Nu arbejder foreningen på højtryk for at få dem rykket. Arkivfoto: André Thorup
Den helt store teater-satsning i 2021 "Robin Hood" skulle have været spillet i Schweizerhalle for en udsolgt sal i januar. Nu arbejder Tønder Teater på højtryk for at få den rykket. Det samme gør sig gældende med forestillingen "Aktivisterne" på Hagge's.
Annonce

Tønder: Der er mange, der har glædet sig til at kunne sætte sig i sæderne i Schweizerhalle for at opleve teaterforestillingen Robin Hood. Forestillingen var i hvert fald udsolgt med 350 billetter – det reducerede antal publikummer, der´, på grund af corona, må være i kulturhuset. Under normale omstændigheder er der plads til 550 gæster i Schweizerhalle.

Forestillingen skulle have spillet den 19. januar 2021, men på grund af de forlængede restriktioner må den nu  rykkes til en anden dato.


Det er klart, at det har økonomiske konsekvenser for Tønder Teater. Lige nu er vi ved at undersøge, om det kan gå ind under hjælpepakkerne.

Palle Guldbrandsen, formand for Tønder Teater


Det ærgrer Palle Guldbrandsen, der er formand for Tønder Teater.

- Det er en fantastisk forestilling opført af Folketeateret. Der er 12 medvirkende og musik i stykket, så det er en af de største rent scenografimæssigst, vi kunne få til Tønder, fortæller teaterformanden.

Derfor gør det det også sværere at rykke til et andet tidspunkt, fordi teaterstykket med skuespillerne også skal spille i resten af landet blandt andet Haderslev, Sønderborg og Esbjerg i Sønderjylland. Det er derfor et puslespil at planlægge, hvornår det eventuelt kan rykkes til, forklarer Palle Guldbrandsen.

Men lige nu arbejdes der på, at forestillingen med Robin Hood kan rykkes til sidst i marts.

- Jeg har lige erfaret, at der en stor chance for, at vi får Robin Hood til Tønder den 22., 23  eller 24. marts, oplyser Palle Guldbrandsen torsdag eftermiddag.

Annonce

"Aktivisterne" på Hagge's

Det er desværre ikke den eneste teaterforestilling, som Tønder Teater må rykke. Forestillingen ”Aktivisterne”, der skulle have været opført den 4. februar på spillestedet Hagge’s i Tønder, må også skubbes.

Forventningen og håbet er, at den kan opleves i maj måned i stedet for. Det kan nemlig blive en dyr opgang for teaterforeningen, hvis forestillingerne må aflyses.

- Det er klart, at det har økonomiske konsekvenser for Tønder Teater. Lige nu er vi ved at undersøge, om det kan gå ind under hjælpepakkerne, siger Palle Guldbrandsen.

Bliver forestillingerne helt aflyst, eller bliver de rykket til en dato, hvor kunderne ikke kan deltage, bliver billetterne refunderet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

20-årig trafikdræbt mand er identificeret: Han stødte frontalt ind i en lastbil i sin VW Up

Regionalt

Coronasmitten tager endnu et dyk i hele landsdelen: Også antallet af indlagte daler

Annonce