Annonce
Sønderborg

Stor tv-serie søger igen statister i det sønderjyske

Som husbestyrerinden Ingeborg ses Katrine Greis-Rosenthal blandet andet kendt fra filmen "Lykke Per". Arkivfoto: Timo Battefeld
DR søger igen mænd, kvinder, børn, par og familier i alle aldre og størrelser til den dramadokumentariske serie "Grænseland".

Sønderjylland: Kunne du tænke dig at medvirke i DR’s serie om Sønderjyllands historie? Så er chancen der nu for holdet bag søger mænd, kvinder, børn, par og familier i alle aldre og størrelser fra hele landet til ny historisk dramadokumentariske serie.

”Grænseland” er en historisk dramadokumentar på fire afsnit, der i samme stil som ”Historien om Danmark”, skal formidle Danmarks historie, denne gang med særlig fokus på Sønderjylland og årene 1840-1920. Fortæller er også denne gang skuespiller Lars Mikkelsen.

Det bliver en fortælling, der foldes ud gennem dramatiske rekonstruktioner, og dertil skal man bruge en masse medvirkende, som er friske på at iføre sig flotte, historiske kostumer, og være med til at fortælle vores fælles historie.

Lyder det som noget for dig? Så send en mail til: statist@dr.dk med fulde navn, telefonnummer, alder, bopæl (kun by & postnummer), højde, vægt, et nyt billede, eventuelt lidt info om sig selv herunder tidligere erfaring med film/TV/teater eller andet relevant.

Annonce

Filmer i august

De første optagelser til serien gik i gang i foråret. I april var filmholdet i gang først ved Cathrinesminde Teglværk på Broagerland og senere i Aabenraa.

DR's ambition med serien er at skabe en sammenhængende fortælling, som begynder i 1800-tallets grænseland før krig og konflikt bryder ud. Udviklingen helt fra de første nationale stridigheder begynder i grænseområdet, frem til krigene mod Tyskland, over tabet af Sønderjylland til Sønderjyllands genforening med Danmark.

Grænseland handler ikke kun om to staters krig om territorium og europæisk storpolitik. Den beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være født i et grænseland og opleve de konflikter, som kan opstå, når menneskerne bag to forskellige nationaliteter i et område er tvunget til at vælge side.

Man filmer i forskellige intervaller fra start august frem til og med december. Derfor er der mulighed for at blive kontaktet angående medvirken i serien i hele denne periode. Serien skal sendes i foråret 2020 fire søndage i træk på DR1 klokken 20.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce