Annonce
Kolding

Stor usikkerhed om stormflodsdige ved Binderup og Grønninghoved

Også januar i år var den gal. Grusvejen var så godt som forsvundet, og flere haver var fyldt med vand i sommerhusområdet ved Binderup Strand, hvor det er under overvejelse, om der skal bygges et stormflodsdige. Arkivfoto: Søren Gylling
Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har stoppet et kæmpemæssigt digebyggeri ved Roskilde Fjord, ville også have stoppet et digebyggeri ved Grønninghoved/Binderup, hvis det var i gang nu i henhold til de foreløbige planer. Nu afventer Kolding Kommune udviklingen i den sjællandske sag.

Kolding: Det er langt fra sikkert, at der nogensinde bliver bygget et højtvandsdige ved Grønninghoved og Binderup, sådan som det er under overvejelse i øjeblikket.

Ikke alene er modstanden stor blandt de 536 sommerhusejere, som i givet fald bliver berørt og derfor skal deles om at betale regningen - og sådan en modstand vil gøre indtryk på politikerne i Kolding Byråd, når de efter den foreløbige tidsplan i starten af 2020 skal træffe endelig beslutning om, hvorvidt der skal etableres en stormflodssikring.

Nu lyder meldingen fra Kolding Kommunes by- og udviklingsforvaltning også, at en opsigtsvækkende afgørelse i en stort digeprojekt i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord får konsekvenser for digesagen ved Binderup og Grønninghoved på den ene eller anden måde.

- Hvis vi havde været i bygge- og anlægsfasen, så var det stoppet her, siger miljøchef Jakob Weber.

Annonce

To forslag

  • Stormfloden i januar 2017 medførte oversvømmelser flere steder langs kysten i Binderup-Grønninghoved.
  • Omkring 15 sommerhuse blev oversvømmet, og nogle af de berørte har opfordret Kolding Kommune til at lave planlægningen for et stormsflodsdige.
  • Der arbejdes med to forslag til ca. 15-18 mio. kr.
  • Arbejdet er så langt, at projektforslagene har været i forhøring og cirka 250 har gjort indsigelse.
  • I næste måned får politikerne i teknik- og klimaudvalget forelagt en hvidbog med indsigelserne.

Afventer

I Jyllinge Nordmark har syv borgere fået medhold i deres klage over det fremskredne digebyggeri i 40 millioner kroners klassen. Miljø- og Fødeklagenævnet har simpelthen ophævet Roskilde Kommunes VVM-tilladelse til projektet, fordi det berører en lille bid af et såkaldt Natura 2000-område - og sådan et område er det er ulovligt at gøre skade på. Nævnets afgørelse kan kun ændres af EU-domstolen, som ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnet har "en meget snæver margin for, hvad der betragtes som skade på et Natura 2000-område."

Jakob Weber er forsigtig med at udtale sig om, hvad der vil ske i digesagen fra Kolding som følge af Jylling Nordmark-sagen, som han kalder "et af mange usikkerhedsmomenter". Der er også mange andre og overordnede ting, der skal træffes beslutning om, påpeger han.

Men med hensyn til afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet siger miljøchefen:

- Men vi har et klagenævn, der har stoppet et arbejde, hvor der var brugt 35 millioner kroner. Måske findes der en vej frem i forhold til Roskilde, som vi ikke har set endnu. Og måske vil man landspolitisk sige, at man ikke kan have, at 400 sommerhuse ved Roskilde Fjord oversvømmes en-to gange om året, fordi der findes et dårligt overdrev, som er kommet med ind i et Natura 2000-område. Så vi betragter ikke klagenævnsafgørelsen som det færdige punktum. Der arbejdes på at finde andre løsninger, og det er en af de ting, vi afventer, siger miljøchefen blandt andet med henvisning til, at Roskilde Kommune er i dialog med ministeriet i sagen.

Men hvad tror du løsningen kan være ved Binderup og Grønninghoved?

- Det har vi ikke svaret på lige nu, men vi har ikke en forventning om, at man ikke kan finde den.

Er det muligt at bygge et dige ved Binderup og Grønninghoveduden at berøre Natura 2000-området?

- Så kommer man virkelig ind i haverne.

Kan man få justeret og ændret afgrænsningen af et Natura 2000-område?

- Det kan man, men så skal man forbi EU, så det er en lang vej hjem, konstaterer Jakob Weber.

Politikerne i teknik- og klimaudvalget skal drøfte sagen på sit møde i september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce