Annonce
Tønder

Storalarm i grænselandsby: Ny brand i historisk gård spreder uhygge i Sæd

Den mørke røg fra det brændende stuehus kunne ses og lugtes over hele landsbyen. Foto: Uwe Iwersen
Seks uger efter at tre længer på ejendommen på Sprøjtehusvej 1 i Sæd blev flammernes bytte, udbrød der atter brand mandag aften. Stuehuset, der blev reddet i september, blev lagt i ruiner. De nærmeste naboer frygter, at en brandstifter er på spil.
Annonce

SÆD: Natten mellem den 16. og 17. september udbrød der en storbrand på den historiske gård på Sprøjtehusvej 1 i Sæd. Tre af gårdens fire længer blev flammernes bytte. Kun stuehuset kunne reddes. Men nu er den også udbrændt og forvandlet til en rygende ruin.

Mandag aften kort efter klokken 19.30 kom meldingen om en fornyet brand på stedet. Flere lokale brandværn plus brandfolkene fra det grænseoverskridende beredskab i Süderlügum syd for grænsen rykkede ud. Lige lidt hjalp det. Stuehuset og dermed resten af ejendommen, der har rødder tilbage til 1883, eksisterer ikke mere.

Det var en forbipasserende på aftenstur, der opdagede branden.

- Jeg gik en tur sammen med min kone Susanne. Pludselig kunne vi lugte røg. Først troede vi, at der var nogen der havde fyret op med dårligt brænde, men så så vi, at der var ild i stuehusets vestlige ende, fortæller Claus Haagensen, der bor få hundrede meter fra Sprøjtehusvej.

Han slog omgående alarm. I sin forfippelse trykkede han først 114 på mobilen. Da han løb ind i politiets telefonsvarer trykkede han 112. Klokken var 19.31. Få minutter senere så han brandbilerne nærme sig på landevejen.

Pludselig kunne vi lugte røg. Først troede vi, at der var nogen der havde fyret op med dårligt brænde, men så så vi, at der var ild i stuehusets vestlige ende.

Claus Haagensen, beboer i Sæd, der slog alarm mandag aften

Annonce

Ingen personer

I første omgang var der mistanke om, at der kunne befinde sig personer i det ellers ubeboede stuehus, der tilbage i september, da den første brand udbrød på stedet, befandt sig under ombygning. Mistanken viste sig ikke at holde stik.

- Politiet spurgte, om der var personer på stedet. Det kunne jeg jo ikke udelukke. Men vi så ikke nogen, og der kørte heller ikke en bil fra stedet, fortæller Claus Haagensen.

Annonce

Stort opbud

Da de første brandfolk nåede frem, var der ifølge indsatsleder Per Frandsen fra Brand & Redning Sønderjylland, Tønder, brand i et rum i bygningens vestlige ende.

- Ilden brød hurtigt gennem loftet og bredte sig herfra til hele tagkonstruktionen. Vores slukningsarbejde blev besværliggjort af, at vi ikke rigtig kunne komme til. Al slukning foregik fra jorden, fortæller indsatslederen.

Da brandvæsnet nåede fram brød ilden gennem taget. Privatfoto: Claus Hansen
Annonce

Ukendt årsag

Mandag aften var der på selve brandstedet ikke noget umiddelbart bud på en brandårsag. Flere af de lokale beboere, der fulgte slukningsarbejdet, udtrykte dog deres helt egne bekymringer.

Efter branden for seks uger siden befandt ejendommen sig under nedbrydning, og der var ingen tilsluttede el-installationer. Brandårsagen fra september er ikke fundet, og mistanken om ildspåsættelse florerer i lokalsamfundet. Nu har netop denne mistanke med branden mandag aften for fornyet næring.

- Det er lidt uhyggeligt at tænke på, lyder det fra Claus Haagensen.

Flere træer tæt på stuehuset besværliggjorde brandfolkenes slukningsarbejde. Foto: Cecilie Spottog Petersen
Ifølge et øjenvidne bredte ilden sig fra et rum i den vestlige del af bygningen. Foto: Uwe Iwersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Nyt boligprojekt smider lokal købmand på gaden: - Det gør selvfølgelig ondt

Annonce