x
Annonce
Erhverv

Storbank får bøde på 21 milliarder for at snyde kunder i årevis

Mike Blake/Reuters
Amerikanske Wells Fargo åbnede konti for kunder uden deres vidende for at opnå salgsmål.

Den amerikanske storbank Wells Fargo skal betale en bøde svarende til 21 milliarder kroner til det amerikanske justitsministerium og børstilsyn for at have svindlet med kunders oplysninger i årevis.

Annonce

Det fremgår af en meddelelse fra banken, der er er USA's fjerdestørste.

Sagen strækker sig tilbage til perioden 2002-2016, hvor Wells Fargo åbnede millioner konti og kreditkort for kunder, der ikke havde bedt om det og ikke var vidende om det.

Det skete for at nå interne salgsmål. Kunderne blev opkrævet gebyrer for de konti, som de ofte slet ikke vidste, var åbnet i deres navn af bankens ansatte.

Som led i det har ansatte gjort sig skyldige i identitetstyveri, forfalskning af kontoudtog og underskrifter.

Bankens ansatte blev presset oppefra til at sælge produkter til kunder, som de slet ikke havde brug for.

Det var til trods for, at bankens motto i 2012 lød: "Vi starter med, hvad kunden har brug for - ikke hvad vi vil sælge til dem".

Mellemledere og den øverste ledelse var fuldt ud klar over salgsmetoderne.

Selv om ledere af interne undersøgelser allerede i 2002 kaldte fremgangsmåden en "voksende pest-sygdom", og en anden i 2004 sagde, at det var en "skrue uden ende", fortsatte det helt frem til 2016.

Ved at betale beløbet lukker Wells Fargo sagen og undgår at blive retsforfulgt. Sagen har allerede kostet to administrerende direktører jobbet.

Cirka en sjettedel af bøden vil gå til investorer, der har lidt tab på deres aktier som følge af sagen.

Wells Fargo skriver i en meddelelse, at det siden 2016 har ændret fundamentalt i sin ledelse, procedurer, kontroller og kultur, så der "aldrig vil kunne ske en gentagelse".

Banken havde allerede sidste år sat 3,9 milliarder dollar - svarende til 27 milliarder - af til at betale en bøde i sagen.

/ritzau/

Link til meddelelse fra Wells Fargo
Link til meddelelse fra det amerikanske justitsministerium
Link til meddelelse fra det amerikanske børstilsyn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce