Annonce
Udland

Storbrand i Notre Dame skal laves til en tv-serie

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Produktionsselskab har købt rettighederne til New York Times' dækning af voldsom brand i Notre Dame i april.

Den dramatiske storbrand, der i foråret ramte katedralen Notre Dame i Frankrigs hovedstad, Paris, skal laves til en tv-serie.

Det skriver det amerikanske medie Variety.

Det franske produktionsselskab Pathé vil lave en miniserie om branden, der ramte Notre Dame 15. april. Det skal ske i samarbejde med det britiske tv-selskab Moonriver og Vendome Group.

De har købt rettighederne til den amerikanske avis New York Times' dækning af branden, som tv-serien blandt andet skal basere sig på.

New York Times' dækning kastede blandt andet lys over, hvordan brandmænd og politibetjente kæmpede for at redde den ikoniske katedral fra fuldstændig ødelæggelse.

Miniserien skal rekonstruere begivenhederne efter den første advarsel om en brand i den 850 år gamle katedral.

Filmproducenten Philippe Rousselet siger til Variety, at tv-serien vil fortælle en "universel fortælling", som bearbejder "hjertet af et lands kultur og livets indbyggede skrøbelighed".

- Notre Dame er mere end en bygning. Det er der, hvor Paris blev født og er en del af byens sjæl, siger Rousselet.

- Denne dramatiske serie vil fortælle den sande historie om, hvad der skete den forfærdelige aften.

Han vil desuden lade sig inspirere af HBO-miniserien "Chernobyl", som fortæller historien om atomulykken i Ukraine fra mange forskellige perspektiver.

Serien om Notre Dame vil hovedsageligt blive optaget i Storbritannien. Men hovedpersonerne vil tale flere forskellige sprog.

Miniserien har endnu ikke fået et navn og er fortsat i den tidlige udviklingsfase.

Den er det første tv-projekt, der er blevet annonceret i et nyt treårigt samarbejde mellem Vendome Group og Pathé.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Variety
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods lussing var træner tilfreds

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce