Annonce
Trekantområdet

Storbrand og chef-fyringer: Million-underskud hos TrekantBrand

Sådan så Randbøl Hede ud efter den store brand i 2018. Mange brandfolk var med til at slukke branden, og indsatsen kan ses på 2018-regnskabet. Arkivfoto: Mette Mørk
TrekantBrand fik et underskud på 8,5 millioner kroner for 2018. Storbrand på Randbøl Hede og ny struktur i ledelsen koster på bundlinjen.

Trekantområdet: Brandfolkene fik ekstra sved på panden i 2018, hvor den hede sommer gav ekstra mange udrykninger.

Det ses på regnskabet for TrekantBrand, som fik et underskud på 8,5 millioner kroner.

En afskedigelsesrunde blandt lederne satte også et tydeligt aftryk på 2018-regnskabet, som i denne tid forelægges politikerne i Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Billund og Vejen kommuner, der er med i det fælles selskab.

- Den varme sommer gav et rekordhøjt antal udrykninger til naturbrande. Det gav ekstraordinært meget overarbejde, og i vores system kan det ikke afspadseres. Det bliver udbetalt. Den store brand på Randbøl Hede kostede alene 1,25 millioner kroner, fortæller beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen fra TrekantBrand.

Annonce

2018-regnskabet

Trekamtområdets Brandvæsen blev stiftet i 2016, og de seks kommuner bag selskabet bidrager til driften ud fra befolkningstal. Kommunernes bidrag i 2018 var:

Kolding: 22,74 millioner kroner

Fredericia: 16,65 millioner

Middelfart: 8,98 millioner

Billund: 6,69 millioner

Vejen: 10,67 millioner

Vejle: 22,88 millioner

Sammen med de øvrige driftudgifter var det i alt 109,07 millioner kroner.

Driftsudgifterne løb op i 117,73 millioner kroner.

Ledelsen halveret

Jarl Vagn Hansen kom til TrekantBrand i 2018, og en af hans første opgaver var at skabe en ny struktur hos TrekantBrand.

- Der var 12 ledere i det selskab, jeg overtog, og nu er der kun seks, fortæller Jarl Vagn Hansen.

Ændringer i ledelsen betød en udgift på 6,3 millioner kroner i løn og pension til de fratrådte medarbejdere. Beredskabsdirektøren oplyser, at udgifterne blev hensat til 2018-regnskabet, så de ikke belaster 2019-regnskabet.

- Hvis man har fulgt Trekantområdets Brandvæsen siden 1. januar 2016, er det klart, der var nogle udfordringer med trivsel og sammenhængskraft. Der var brug for en ny start, og det skulle være forholdsvist hurtigt. Derfor var der brug for at gå til det på denne måde, lidt brutalt. Det skulle virke med det samme, og derfor udløser man nogle af de mekanismer, der ligger i en ansættelseskontrakt, forklarer Jarl Vagn Hansen.

Som en del af den nye organisation blev der også arbejdet med brandfolkenes trivsel. Tilfredsheden er øget markant, hvilket medarbejderne tidligere har rost direktøren for.

Negativ egenkapital

2018-resultatet betyder, at TrekantBrand med udgangen af 2018 havde en negativ egenkapital på 6,2 millioner kroner.

- Det får ikke nogen praktisk betydning, kun regnskabsmæssigt, forklarer Jarl Vagn Hansen.

Vejle Kommune er administrationskommune for TrekantBrand. Så det svarer ifølge beredskabsdirektøren til, at TrekantBrand har en kassekredit hos Vejle Kommune.

- Skal kommunerne dække det, eller satser man på, det udligner sig over tid?

- Lige nu satser man på, at det bliver genopbygget over tid, siger Jarl Vagn Hansen.

Beredskabsdirektøren forventer blandt andet en ekstraordinær indtægt i 2019 i form af en erstatning for ødelagt materiel efter branden på Fredericia Havn i 2016. Her godkendte TrekantBrand i foråret 2019 et erstatningstilbud fra virksomheden Dangødning på 1,8 millioner kroner.

Dem kan TrekantBrand vælge at lægge i kassen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Vodkatyv måtte køres på skadestuen

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce