Annonce
Udland

Storbritannien og Sydkorea indgår frihandelsaftale

Fabrizio Bensch/Reuters
Ifølge en regeringstalsmand skal handelsaftalen spejle den, som Sydkorea i øjeblikket har med EU.

Storbritannien og Sydkorea vil torsdag underskrive en frihandelsaftale, der skal træde i kraft efter briternes forestående udtræden af EU om lidt over to måneder.

Det meddeler det britiske udenrigsministerium i en udtalelse onsdag aften, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge en talsmand skal handelsaftalen spejle den, som Sydkorea i øjeblikket har med EU.

Aftalen sikrer dermed, at der ikke sker forstyrrelser i den eksisterende samhandel mellem de to lande, lyder det.

Storbritannien har i længere tid arbejdet på at kopiere en stribe frihandelsaftaler, som EU har med tredjepartslande.

Storbritanniens nyligt udpegede premierminister, Boris Johnson, har svoret at trække landet ud af EU senest 31. oktober med eller uden en skilsmisseaftale med unionen.

I udtalelsen onsdag aften lyder det, at man med den nye frihandelsaftale med Sydkorea nu har indgået handelsaftaler til en værdi af 89 milliarder pund, svarende til 726 milliarder kroner.

Det er en stigning fra 39 milliarder pund i marts, hvor det oprindeligt var planlagt, at Storbritannien skulle udtræde af EU.

Sydkoreas handelsminister, Yoo Myung-Hee, der torsdag officielt underskriver aftalen i London sammen med sin britiske pendant, Liz Truss, siger i en udtalelse, at handelsaftalen er med til at fjerne en del af usikkerheden omkring brexit.

- Det er en udfordrende tid, og vi tog et proaktivt skridt. Resultatet er en frihandelsaftale, der sender et signal til verden om vores stærke, kollektive støtte til fri, åben og reguleret handel, lyder det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce