Annonce
Udland

Storbritannien søger smittet person med frygtet coronavariant

Storbritannien indleder jagt efter en af de første personer, der er smittet med den brasilianske variant P1.

I Storbritannien har myndighederne indledt en jagt efter en af de første personer, der er smittet med en brasiliansk variant af coronavirus, som vækker særlig bekymring. Det rapporterer tv-stationen Sky News.

Varianten, som først blev opdaget i storbyen Manaus i Brasilien, menes at smitte hurtigere end det originale virus. Det menes også at være mere resistent over for eksisterende vacciner.

Der er blevet bekræftet tre smittetilfælde af den brasilianske variant P1 i England og tre i Skotland, oplyser sundhedsmyndighederne.

To af de bekræftede tilfælde i England er i et hjem i South Gloucestershire, hvor en person vendte hjem fra Brasilien i midten af februar, før der blev indført karantæneophold på hoteller.

Der er ingen relation mellem de to tilfælde i South Gloucestershire og det tredje tilfælde. Myndighederne ved ikke, hvor den smittede person opholder sig. Den pågældende blev testet, men fik ikke i tilstrækkelig grad udfyldt sine registreringspapirer.

Testen blev foretaget omkring den 12. eller 13. februar.

Den brasilianske virusvariant P1 skabte tidligere på året overskrifter verden over, da den blev dominerende i et voldsomt udbrud af coronasmitte i den brasilianske millionby Manaus.

Det opsigtsvækkende var, at byen allerede havde været centrum for et kraftigt udbrud af smitte med coronavirus. Man regnede med, at der var flokimmunitet i byen.

/ritzau/

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Babyboom lukker populær frisørsalon

Annonce