Annonce
Indland

Storcenter fjerner Michael Jackson-figur efter kritik

I filmen "Leaving Neverland" står to mænd frem og fortæller, hvordan de som drenge blev seksuelt misbrugt af Michael Jackson.

Flere kunder har fundet en Michael Jackson-figur stødende i centret Rødovre Centrum, der nu har fjernet den.

Shoppingcentret Rødovre Centrum i Rødovre i Storkøbenhavn har fjernet en Michael Jackson-figur, efter at flere kunder fandt den stødende.

Det skriver TV2 Lorry.

Marketingdirektør i Rødovre Centrum, Charlotte Andersen, fortæller, at omkring 15 kunder har kontaktet centret.

- I sidste uge blev vi kontaktet af et medie, som gjorde os opmærksom på, at figuren kunne være kontroversiel, og efterfølgende fik vi så en hel del henvendelser fra kunder, der synes, den var problematisk, siger hun.

- Vi blev derfor bange for, at den kunne støde vores kunder, og at den ville blive udsat for hærværk, og så tog vi den væk, siger Charlotte Andersen.

Der har været stor polemik omkring den afdøde popstjerne Michael Jackson, efter dokumentarfilmen "Leaving Neverland" har fået premiere.

I filmen står to mænd frem og fortæller, hvordan de som drenge blev seksuelt misbrugt af Michael Jackson.

Rødovre Centrums beslutning vækker ikke kun begejstring.

På centrets Facebook-side skriver flere, at de er rystede over, at centret er så "krænkelsesforskrækket."

- Trusler om hærværk bør politianmeldes, og så vil det klæde jer at skynde jer at sætte figuren retur og give den en absolut æresplads, for Michael er uskyldig, skriver en kvinde.

Efter beskyldningerne mod popstjernen er det også blevet debatteret, om radiostationer skal stoppe med at spille Michael Jacksons numre.

- Hvis det viser sig, at Michael Jackson er skyldig i at have misbrugt børn, fjerner vi også ham fra vores playliste, siger Tobias Nielsen.

Han er ansvarlig for al indhold hos Bauer Medier, som driver radiostationerne The Voice, Nova, Radio 100, Pop FM, Radio Soft, til TV2.

Radiostationerne har allerede udelukket sange fra popmusikeren R. Kelly, efter at han blev beskyldt for seksuelle overgreb mod børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce