Annonce
Varde

Store ambitioner for håndboldhold: SIF Ansager vil i 1. division

SIF Ansagers trup er i topform frem mod sæsonpremieren i 2. division, hvor målsætningen er at spille med om oprykning allerede i næste sæson. PR-foto: Karsten Madsen
Håndboldkvinderne fra SIF Ansager vil spille med om oprykning indenfor to år. Derfor har klubben også udvidet staben omkring holdet, der er klar til sæsonens første kamp i weekenden.

Ansager: SIF Ansager vil op i 1. division. Det er en ambitiøs målsætning, men ikke desto mindre hvad klubben har besluttet. Allerede i næste sæson vil man spille med om oprykning, og klubbens cheftræner og sportschef ved godt, hvad det kræver.

- Alle faktorer skal være i orden, og så skal der knokles benhårdt, siger Jens Ole Mathiesen.

Annonce

Bedre rammer

Jens Ole Mathiesen har været cheftræner for SIF Ansagers håndboldkvinder i elleve år, og nu er han også tiltrådt i stillingen som klubbens sportschef. Det er dog ikke den eneste tilføjelse til personalet omkring holdet. Der er blevet nedsat et eliteudvalg, mens en målmandstræner og en fysisk træner er kommet ind i den sportslige stab.

- Det er nødvendigt, at rammerne skal være så gode som overhovedet muligt, hvis vi skal lykkes med det her projekt, siger Jens Ole Mathiesen.

Som udgangspunkt er målsætningen, at SIF Ansager skal slutte blandt de seks bedste i denne sæson, der starter på søndag, når holdet skal en tur til Dalum i premieren. Det er kun én plads bedre end i sidste sæson, men ikke desto mindre et vigtigt skridt på vejen mod større ting, ifølge Jens Ole Mathiesen.

- Vi er i en meget stærk pulje, hvilket er positivt, fordi det hjælper med at modne holdet, siger cheftræneren og sportschefen.

På tur med jægersoldat

SIF Ansager er i gang med de sidste forberedelser frem mod søndagens udekamp mod DHG Odense 2, der er kommet med i rækken på et afbud.

To nøglespillere er tilbage i truppen efter at have været ude længe med korsbåndsskader, en tidligere spiller er vendt hjem efter studierejse, og to talentfulde ungdomsspillere er blevet rykket op i førsteholdstruppen.

- Vi står meget stærkere end sidste år, siger en optimistisk Jens Ole Mathiesen om sin trup.

Som en sidste sæsonforberedelse var hele truppen i sidste weekend på teambuilding-tur med en jægersoldat. Her løb de 45 kilometer på et døgn og blev stillet over for utallige udfordringer, der rystede dem tættere sammen.

- De gjorde det alle helt fantastisk og lærte meget om at hjælpe hinanden, siger Jens Ole Mathiesen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce