Annonce
112

Store bunker med bil-affald smidt ved hal og i skov: Sikke noget svineri og mangel på respekt

I bunkerne lå dele fra flere forskellige biler. Blandt andet 12 bildæk og 8 kølere. Privatfoto.
Søndag blev der fundet to store bunker med bilaffald i Harte. Bunkerne er blevet efterladt foran Harte Fritidscenter og i Harte Skov henover natten.
Annonce

Harte: To store bunker med bilaffald er blevet efterladt ved Harte Fritidscenter og i Harte Skov natten til søndag. Der er i øjeblikket ikke nogen, der ved, hvem der har smidt skraldet.

Lørdag omkring klokken 17 tog Claus Larsen, der en del af halinspektørteamet i Harte Fritidscenter, hjem efter en lang dag i hallen. Da han mødte igen søndag morgen, fik han sig en overraskelse, da han blev mødt af stor bunke bilaffald, som nogen havde smidt foran hallen henover natten. I bunken med affald lå der blandt andet 12 bildæk og 8 bilkølere.

- Jeg kan jo sige med sikkerhed, at det er blevet lagt der i det tidsrum, jeg var væk. Sikke noget svineri og mangel på respekt, siger Claus Larsen.

Ligeledes opdagede Mette Falkenløve en bunke med bilaffald i Harte Skov - et kort stykke fra hallen - da hun søndag morgen var ude for at gå dagens morgentur med sin hund. Da Mettes mand dagen inden var ude for at gå tur med hunden, lå der ikke nogen bunke med affald.

- Mon ikke det er de samme, der har været på besøg i Harte skov, skriver Mette Falkenløve i en kommentar til et billede, som Claus Jensen har lagt op i Facebook-gruppen "Harte".

Tæt ved Stallerup Sø lå der endnu en bunke med gammelt bilaffald. Politiet var søndag ude for at se på bunken og vurderede, at der ikke var tale om stjålne varer. Privatfoto.
Annonce

Ikke tyvegods

Politiet undersøgte søndag bunken i Harte Skov, og det vurderer, at bunken er affald og ikke tyvegods. Lige nu er der ingen, der ved, hvem der har smidt affaldet, eller hvor det kommer fra, lyder det fra politiet.

- Det er formentlig nogen, som har smidt sit skrald, men hvem det er, ved vi ikke, oplyser vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Bunkerne med affald vil derfor blive fjernet af kommunen og kørt på genbrugsplads i løbet af ugen, såfremt andre ikke henter det inden.

Ifølge halbestyrer i Harte Fritidscenter, Anette Larsen, er der natten til mandag blevet fjernet otte kølere til biler fra bunken.

- Det er formentlig nogle drenge, som vil tjene lidt mønt på at sælge kølerne videre, siger hun.

Politiet vurderer umiddelbart at der er tale om affald og ikke tyvekoster. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce