Annonce
Tønder

Fakkeltog i fem byer i samlet protest mod 35 meter høje elmaster

Sådan forestiller Rambøll, Bystrup Arkitekter og Energinet sig, at de nye master skal se ud. Masterne skal stå fra Endrup ved Esbjerg til Niebüll syd for grænsen og vil derfor ikke være til at overse i Tønder Kommune. Skitse: Bystrup Arkitekter/Rambøll
Fem fakkeltog i Tønder, Løgumkloster, Bredebro, Toftlund og Skærbæk er på vej i et forsøg på at sætte fornyet fokus på problemstillingerne i planen om at trække 170 kilometer 400 kv-elledninger fra Holstebro og ned til grænsen.

TØNDER KOMMUNE: En stor, samlet protest mod planerne om opførslen af 35 meter høje elmaster gennem Tønder Kommune er godt på vej til at tage form.

Søndag den 19. januar kalder Konservative i Tønder Kommune ind til et storstilet fakkeltog i fem byer - alt sammen i bestræbelserne på at lægge pres på projektmagerne fra Energinet samt politikere og Energiministeriet.

Håbet er, at man vil tage formen på projektet, der skal skabe en 170 kilometer lang forbindelse fra Holstebro til grænsen, op til en ny vurdering. En ny vurdering, som arrangørerne håber kan blive meget mere natur- dyre- og menneskevenlig end de store master.

Arrangør og lokalpolitiker Anette Abildgaard Larsen (K) håber, at fakkeltoget kan være med til at sætte fornyet spot på projektet, som er ganske omdiskuteret:

- Vi har oplevet, at der til trods for store protester gennem alle seks kommuner op langs vestkysten ikke sker det store - man bliver ikke hørt. Selv den store dækning, som Jyllands-Posten satte i gang, endte også med status quo. Mange føler, at Energinet har fået lov at bestemme, at det er sådan her det skal være - til trods for, at det ikke er noget, vestjyderne vil profitere på i nogen henseende. Følelsen er, at beslutningen er blevet trukket ned over hovedet på os.

Annonce
Anette Abildgaard Larsen og Birgitte Klippert har taget initiativet til fakkeloptoget. Foto: Birgitte Klippert

Upolitisk

Det helt store diskussionsemne er, om linjeføringen ikke kan graves ned i stedet.

Her mødte argumenterne om fordelene ved 170 kilometer nedgravede kabler modstand, men håbet er, at man kan samle en masse borgere, der potentielt bliver generet af masterne - på lige fod med foreninger, der vil værne om naturen såvel som de, der blot synes det er en skam med de store master.

Anette Abildgaard Larsen slår fast, at arrangementet er et komplet upartisk arrangement, som alle er velkomne til, uanset politisk standpunkt:

- Vi vil ikke finde os i, at der bliver bestemt noget, som skal trækkes ned over befolkningen mange steder i landet. Vi er overbeviste om, at det her aldrig var sket i det østlige Sjælland. Uanset hvad, så vil vi gerne skabe noget, som forhåbentlig bliver set, siger hun.

I alt har arrangørerne fået 700 fakler sponsoreret af lokale bidragsydere, og der er stadig basis for at give et bidrag, så optogene kan få endnu flere fakler.

Aktuelt er optoget i Tønder planlagt til at blive sat i gang søndag den 19. januar klokken 19 fra Kvickly. Derudover vil der være optog i Løgumkloster, Bredebro, Toftlund og Skærbæk på samme tidspunkt. Nærmere information vil kunne findes på Facebook, tilføjer Anette Abildgaard Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce