Annonce
Kolding

Store forventninger: Koldinghus tror på over 200.000 gæster årligt

Bestyrelsesformand Jørgen A. Houmann ses her mellem greveparret ved åbningen i 2017 af udstillingen "Himmelsten", der viste prins Henriks samling af jadekunst. Arkivfoto: Chresten Bergh
Når Koldinghus om få år kan invitere gæsterne indenfor og se de store gobeliner, som skal væves i Paris, så vil besøgstallet stige markant. Det forudser bestyrelsesformanden, og det kommer til at stille nye krav til slottets faciliteter, fastslår han.

Kolding: Med 172.072 gæster havde Koldinghus et forrygende jubilæumsår i 2018. Tallet er det højeste, siden museet indviede sin ombygning, og det ligger langt over det budget, som bestyrelsen havde lagt på forhånd.

- Jubilæumsåret og udstillingen om "Magtens smykker" var noget specielt, og vi kan ikke forvente at komme op på 170.000 igen i år. Det regner vi heller ikke med, siger bestyrelsesformand Jørgen A. Houmann og føjer til:

- Men vi kan blive ved med at holde os på denne side af 100.000 gæster, det kan næsten ikke undgås, siger bestyrelsesformanden, selv om det faktisk ikke er så længe siden - blot tilbage i år 2015 - at besøgstallet kun passerede den magiske grænse med 7500 gæster.

Formanden ser med forventning frem mod år 2025, hvor Koldinghus kan byde publikum indenfor til de store gobeliner på i alt 117 kvadratmeter, som der bliver arbejdet på i øjeblikket. De kommer til at hænge i Riddersalen og i Dansesalen, hvor de i al fremtid vil fortæller gæsterne om slottets historie.

- Det bliver et trækplaster, der vil hæve vores besøgstal helt generelt. Så taler vi ikke om, at vi kan nå et årligt besøgstal på 100.000, men nærmere om at nå det dobbelte eller mere, vurderer Jørgen A. Houmann.

Så højt oppe har besøgstallet kun været i 1994, da 202.000 gæster besøgte slottet, efter at man havde indviede den berømte restaurering.

Annonce

Forsmag på den kommende attraktion

Ny Carlsbergfondet har gennem en stor donation muliggjort et monumentalt kunstværk skabt af de fire danske samtidskunstnere Bjørn Nørgaard, Tal R, Kirstine Roepstorff og Alexander Tovborg.

17 gobeliner vil i 2025 tilsammen udsmykke Koldinghus' to store sale: Dansesalen og Riddersalen. De vil være med til at trække tråde tilbage til dengang, slottet fungerede som residens for skiftende konger og dronninger.

Kartonerne til fire af de største gobeliner kan ses på Koldinghus fra 6. juli til den 1. september 2019 i Riddersalen på Koldinghus.

De fire kunstnere, Bjørn Nørgaard, Tal R, Kirstine Roepstorff og Alexander Tovborg, har hver skabt et 1:1 karton af de største gobeliner på 6x3 meter.

Efter udstillingen på Koldinghus fragtes de farvelagte kartoner til Paris, hvor de anvendes som forlæg for de vævede gobeliner. Det tager en væver et år at væve en kvadratmeter gobelin, så der går nogle år, før de 117 kvadratmeter Koldinghus-gobelinerne er klar til at blive hængt op.

Det bliver et trækplaster

De positive forventninger bygger bestyrelsesformanden blandt andet på enorme interesse, som der er på Christiansborg Slot for at se Bjørn Nørgaards berømte gobeliner. Samme Bjørn Nørgaard er involveret i gobelin-projektet i Kolding, der også involverer andre fremtrædende, moderne kunstnere.

- For Koldinghus bliver det helt fantastisk. Men der går desværre fem år endnu, konstaterer Jørgen A. Houmann.

Han fortæller, at et besøgstal i den forventede størrelsesorden vil stille større krav til Koldinghus.

- Der er helt praktiske ting, vi er begyndt at se på allerede nu. For vi kunne se i jubilæumsåret, at vi har været udfordret til bristepunktet. Vi har ikke indgangsparti, wc'er eller garderobe, der bygget at modtage flere tusinde gæster om dagen, siger formanden, som erkender, at det ikke bliver helt nemt at løse opgaven med at ændre indretningen på det gamle slot.

- På Koldinghus er hver eneste sten fredet, men på en eller anden måde skal vi have gjort det til en god oplevelse for alle at komme her, selv om der kommer mange på samme tid.

Pres gav erfaringer

På Koldinghus deler man fuldt ud bestyrelsesformandens optimisme, når det gælder de kommende års besøgstal.

Og kommunikations- og publikumschef Nanna Ebert medgiver, at i 2018 var man presset i det daglige, når det gælder museets faciliteter, for hver dag kom der mange gæster for at se udstillingen "Magtens smykker".

- Det gav os nogle vigtige erfaringer, så vi ved, hvad vi skal arbejde på for at sikre en god oplevelse for de mange gæster, som vi ved vil komme fra år 2025, når vi kan vise gobelinerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce