Annonce
Indland

Store kommuner skærer markant ned på kødforbruget

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der skal mindre kød og mere grønt på tallerknerne i de offentlige køkkener i København og Aarhus.

Landets to største kommuner, København og Aarhus, vil skrue ned for kødforbruget i de offentlige køkkener.

Et flertal i byrådet i Aarhus vedtog før sommerferien en plan om at reducere klimaaftrykket fra indkøbte fødevarer med 25 procent i 2024.

Københavns Kommune er på vej med et tilsvarende mål i 2025 i en ny mad- og måltidsstrategi, der ventes vedtaget af borgerrepræsentationen 22. august.

- Den nye strategi betyder, at vi skal erstatte noget af det røde kød med for eksempel kylling, gris og plantebaserede erstatningsprodukter, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Meldingen vækker begejstring hos miljøorganisationen Greenpeace.

- Det et utroligt glædeligt, at de to største kommuner har taget de her skridt.

- Det er et vigtigt signal til resten af landet og resten af verden, siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland.

De to kommuner står ifølge rådgiveren alene om at have sat sig så ambitiøse målsætninger.

- Men nu begynder bolden at rulle, og vi håber, at de andre kommuner lader sig inspirere af København og Aarhus, siger Tarjei Haaland.

Det gør en forskel, at kommunerne skruer ned for det klimabelastende kødforbrug, mener klimarådgiveren.

- Københavns Kommune serverer 70.000 måltider hver dag. Det er en stor volumen, vi snakker om. Så hvis man langsomt kan nedbringe klimaaftrykket, så betyder det noget, siger Tarjei Haaland.

De offentlige køkkener laver mad til blandt andre skolebørn og ældre på plejehjemmene.

Når kødet begrænses, vil der i stedet blive skruet op for plantebaseret kost.

Det betyder ikke, at det er helt slut med kød på tallerknen, understreger sundheds- og omsorgsborgmesteren i Københavns Kommune.

- Det er vigtigt for mig at slå fast, at de ældre på byens plejehjem i København også fremover kommer til at få hakkebøffer og krebinetter serveret.

- Mange af de ældre har særligt brug for proteiner, og deres sundhed kommer selvfølgelig i første række for mig, siger Sisse Marie Welling.

Ud over mindre kød vil de to kommuner også arbejde for at reducere madspildet.

Produktion af fødevarer medfører udledning af drivhusgasser. Det kalder man fødevarernes klimaaftryk.

Regeringen har sat som mål, at Danmark skal sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce