Annonce
Sønderborg

Store navne underholder til kæmpe Danfoss-fest

Dizzy Mizz Lizzy er en af Danmarks største rockgrupper og spiller i år også på Grøn Koncert. Arkivfoto: Søren Gylling
Der bliver ikke sparet på noget, når Danfoss den 23. august holder fest for sine ansatte i Sønderborg.
Annonce

Sønderborg: Danfoss er fået styr på, hvem der skal underholde og klare maden, når fredag den 23. august inviterer til Sønderjyllands største personalefest.

Dizzy Mizz Lizzy klarer sammen med kopibandet Queen Machine og Halberg & Friends musikken, mens standup komiker, tv-vært, radiovært Christian Fuhlendorff skal sørge for at få grinene frem.

Maden kommer fra kendiskok og gastronomisk superviser bag de tre restauranter samt café på Sønderborgs nye hotel Alsik Jesper Koch.

Festen, der endnu en gang kommer til at foregå på Ringriderpladsen, blev annonceret, da Danfoss i foråret endnu en gang præsenterede et flot 2018-regnskab med fremgang på både top- og bundlinje. Omsætningen nåede 45,5 milliarder kroner, ligesom overskuddet voksede til næsten 3,5 milliarder.

Det er sjette gang Danfoss holder fest for sine danske ansatte. Ideen med at holde fest for de danske ansatte opstod, da Danfoss med 2010-regnskabet var tilbage på sporet efter nogle hårde år udløst af finanskrisen.

Danfoss

Industrikoncernen blev grundlagt i 1933 af ingeniør og fabrikant Mads Clausen. Virksomheden er i dag en global milliardvirksomhed, der fortsat ejes af grundlæggerens familie gennem en familiefond.

Der er mere end 28.000 medarbejdere verden over heraf omkring 5.600 i Danmark - flest i hovedsædet på Nordals. Konvcernen har 69 fabrikker i 20 lande, og sælger sine produkter i mere end 100 lande.

Annonce

To år siden sidst

Sidste år var der ikke nogen fest. Ikke på grund af et dårligt resultat, men derimod fordi koncernen gerne vil veksle mellem en stor samlet fest for de ansatte og markeringer ude på de enkelte lokationer i et toårigt interval.

Første gang var i 2011, hvor festen var i Fredericia. Siden har en af Danmarks største personalefester været holdt på Ringriderpladsen i Sønderborg. Gennem årene har andre store navne som TV-2, Nik & Jay, Thomas Helmig og Nephew stået musikken.

I august 2017 var omkring 4.200 ansatte samlet til gratis fest i Sønderborg. I arbejdstiden fik de alt den mad, de kunne fortære samt alt den vin, vand og øl, de kunne drikke.

Ikke mindre end 7.000 liter øl, 800 meter pølse, 350 kilo drømmekage og et ton kartofler blev det til. Der var både vinbar, Kislings kaffebar, Hjem Is-bil, ligesom maden også dengang kom fra Jesper Koch. I det 5.000 kvadratmeter store telt var blandet andet Mick Øgendahl, Carpark North og Gnags på scenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce