Annonce
Tarm

Store nedbørsmængder truer sommerhuse i kommunen

Store mængder nedbør har sat sine spor i sommerhusområderne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nu opfordrer Brand & Redning MidtVest sommerhusejere til at "gøre noget" for at undgå vandskader. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Flere måneders nedbør har sat sine spor. Vandet står højt flere steder i kommunen, og flere sommerhuse er i fare for at blive ramt af vandindtrægning, lyder det fra Brand & Redning MidtVest.
Annonce

RINGKØBING-SKJERN: Har du været forbi dit sommerhus for nylig? Hvis ikke, så er det nok en god ide at gøre i nær fremtid.

Sådan lyder opfordringen fra beredskabschef hos Brand & Redning MidtVest Kim Wemmelund.

Jorden er så mættet efter flere måneders massiv regn, at vandet står højt flere steder til fare for at medføre vandskader i sommerhuse rundt om i kommunen.

- Vi har ikke været ude i alle sommerhusområder, men ved Bjerregaard er der flere sommerhuse, som er meget tæt på at få vand i sig. Flere steder går vandet helt op til kanten af terrassen og op over sokkelniveau. Så man bør gå ud og få kigget på sit hus og gøre det, der skal til for at undgå at få vand ind, siger Kim Bjerg Wemmelund.

Sommerhusområderne er ofte ikke kloakeret, forklarer han. Derfor opfordres sommerhusejerne til at sørge for, at dræn på grunden fungerer og er spulet rene, så vandet kan trække væk. Har man afvandingskanaler, bør man tjekke, at de er holdt frie.

En anden mulighed er at grave grøfter, så vandet kan ledes væk fra sommerhusgrunden.

- Sidste løsning kan være at barrikadere sig med sandsække, for det er meget få steder, man kan pumpe vandet væk. Medmindre der er pumpebrønde, og det er der kun få steder, siger Kim Wemmelund.

Derfor har Ringkøbing-Skjern kommune og beredskabet stillet sand til rådighed til afhentning hos købmanden i Bjerregaard.

- Indtil videre har vi stillet 2000 sandsække derud, men hvis der er brug for flere, så får vi fat i det, siger beredskabschefen.

- Men gør det, der skal gøres. De fleste vil opleve, at deres standardforsikring ikke dækker, hvis det går galt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Statsminister, hvad er meningen?

Annonce