Annonce
Trekantområdet

Store spillere var inde over Shell-transaktion - Dansk Olieselskab fortsætter

Der kommer ikke nyt logo på tankene på Egeskovvej, selv om Dansk Olieselskab i september 2016 lagde salgsprisen på 500 mio. kr. kontant på bordet. Foto: Peter Leth-Larsen

Novo Holding, Goldmann Sachs og Nordea var inde over købet af Dansk Shell A/S - Vækstfonden blev også spurgt, men var ikke med til slut.

Fredericia: Fredericia: Det var både amerikanske Goldman Sachs, Novo Holding og Nordea, der var inde over transaktionen omkring Dansk Olieselskabs køb af Dansk Shell A/S.

En handel som tirsdag blev opgivet. Det bekræfter direktør for Dansk Olieselskab Tommy Frank, som tirsdag måtte konstatere, at hans selskab ikke kommer til at overtage Shell Raffinaderiet i Fredericia og de øvrige aktiviteter i Dansk Shell A/S.

- Det er korrekt, at alle partnere var inde over transaktionen, og at der var committed finansering, bekræfter Tommy Frank overfor Fredericia Dagblad.

Finansieringen var således betinget af, at Dansk Olieselskab rent faktisk overtog aktiviteterne i Dansk Shell A/S og dermed raffinaderiet.

Vækstfonden var også inde over drøftelserne om købet af Shell, men ikke med til slut.

- Vi kigger på flere tusinde sager om året, og vi har også været i dialog med folkene bag Dansk Olieselskab. Men vi har ikke givet tilsagn om finansiering, siger Chef for Kommunikation og CSR Peter Bruun fra Vækstfonden.

Hvem fik overskuddet?

Tommy Frank slår fast, at Dansk Olieselskab den 9. september 2016 lagde salgssummen kontant på bordet til Shell.

- Når I har betalt, er der så et muligt erstatsningsansvar for, at salget nu trækkes tilbage?

- Jeg kan af juridiske grunde ikke kommentere på det, da vi har en fortrolighedserklæring med Shell, svarer Tommy Frank, som til gengæld fastslår, at Dansk Olieselskab fortsætter, selvom overtagelsen af Dansk Shell ikke bliver gennemført.

Heller ikke Shell vil kommentere på, om der er et økonomisk mellemværende med Dansk Olieselskab, efter salget er blevet afvist.

Ifølge avisens oplysninger har Dansk Olieselskab stået for økonomien i Dansk Shell A/S, siden pengene blev lagt på bordet i september 2016.

Det er ikke muligt at se regnskabsresultatet for raffinaderiet i 2017, men det har angiveligt været et godt år.

Når Dansk Olieselskab har stået for økonomien, betyder det, at de har indkasseret overskuddet, eller er det delt mellem selskabet og Shell?

- Det kan vi ikke kommentere på, lyder det fra pressechef ved Shell Raffinaderiet Torben Sørensen.

Heller ikke bestyrelsesformand for Dansk Olieselskab Peter Møller Lassen ønsker at kommentere på de økonomiske sammenhænge mellem Shell og hans selskab.

Artiklen er blevet opdateret. I en tidligere udgave af artiklen fremgik, at Vækstfonden var inde over transaktionen, men det afviser fonden.

Annonce

Købesummen er betalt kontant til Shell sidste år d. 09.09.16.

Direktør for Dansk Olieselskab Tommy Frank
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce