Annonce
Esbjerg

Store testcentre undervejs: Corona-testcentre samles i tidligere Faktabutik

Den tidligere Fakta på Randersvej i det østlige Esbjerg kommer til at rumme et stort fælles covid-19 testcenter. Foto: Google Streetview
Uanset om du har milde symptomer på covid-19 eller er rask, kan du  om kort tid blive testet samme sted i Esbjerg. De hvide telte i lufthavnen pilles ned.
Annonce

Esbjerg: Det skal være nemmere for esbjergenserne at blive testet for coronavirus. Det gælder både for raske, der ønsker en test, og  folk med milde symptomer.

Testene for coronavirus samles i Esbjergs østlige bydel.  Den 1. oktober åbner en fælles bygning  på Randersvej 42 i den lukkede Fakta-butik.

Dermed nedlægges det store TestCenter Danmark med hvide telte ved Esbjerg Lufthavn, ligesom det lille podningstelt ved Sydvestjysk Sygehus pilles ned.

Det betyder, at patienter uden symptomer og patienter med milde symptomer fra næste måned vil blive testet samme sted - og mange vil undgå køreturen til lufthaven.


Fakta-bygningen har gode tilkørselsforhold, mange parkeringspladser og store lokaler, så man kan udvide med flere testpladser, hvis smittesituationen kræver det.

Fra artiklen


- Vi er meget tilfredse med en fælles løsning for borgere og patienter som podes i Esbjerg. I fremtiden kan vi tilbyde et fælles testspor, hvor de besøgende møder på én adresse til podning. Det skal være let og tilgængeligt, samtidig med at vi sikrer vores besøgende og personale ordnede, indendørs forhold hen over vinteren, fortæller sygehusdirektør Per Busk.

Annonce

Nemt og enkelt

Fra den 1. oktober skal alle patienter og borgere i Esbjerg og opland podes på Randersvej 42 i bygningen, der er ejet af Coop.

Sydvestjysk Sygehus har lejet bygningen, der har gode tilkørselsforhold, mange parkeringspladser og store lokaler, så man kan  udvide med flere testpladser, hvis smittesituationen kræver det.

- Fakta og Coop er glade for at kunne hjælpe med kort varsel i denne vanskelige situation,  siger Mads Drejer, chef for udlejning hos Coop Danmark A/S.

- Vi er glade for at kunne hjælpe Region Syddanmark med at etablere et nyt testcenter, og det bliver godt at få liv i de 1622 kvadratmeter, fortæller Henrik K. Dinesen, erhvervsmægler i Nordicals Esbjerg

Annonce

Én fælles løsning

Den fælles løsning for Sydvestjysk Sygehus og TestCenter Danmark betyder, at driften af de to podespor samles under en ny og fælles ledelse under Sydvestjysk Sygehus.

- Vores erfaringer med podninger og teltdriften betyder, at vi står stærkere. Vi skaber positiv synergi i driften af de to spor. Det betyder også , at vi kan reducere mængden af spild og løfte kvaliteten for patienter og borgere med det nye podetilbud, fastslår Brian Faurskov, driftschef ved Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus.

Sådan bliver du testet

  1. Raske borgere og patienter med milde symptomer skal testes samme sted i den tidligere Fakta på Randersvej.
  2. Visitationen vil være uændret, således at personer med milde symptomer skal ringe til egen læge , og personer uden symptomer skal bestille tid med NemID på coronaproever.dk
  3. Raske borgere med lang afstand til Esbjerg kan også blive testet i Grindsted.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce