Annonce
Indland

Storleverandør til dansk sangskat er gået bort

Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Ida From, der sammen med sin mand Bent From, gennem årtier var storleverandør af sange og revytekster, er død.

Ophavskvinden til sangklassikeren "To lys på et bord" er død. Ida From, som hun hedder, blev 82 år.

Hun sov stille ind søndag, oplyser familien til Ritzau.

Sammen med sin mand, Bent From, skrev hun over 1000 viser samt et hav af revy- og reklametekster.

Førnævnte klassiker blev fremført af Otto Brandenburg ved Dansk Melodi Grand Prix i 1960.

Det blev i parentes bemærket blot til en sidsteplads. Men sangen blev alligevel en ørehænger i eftertiden.

"Frommerne", som forfatterparret blev kaldt, skrev de fleste tekster sammen og satte begge deres navne på.

From-navnet på en tekst var i mere end 40 år et kvalitetsstempel.

Det var ikke kun "baggårdspumaen" Otto Brandenbrug, der nød godt af parrets sproglige opfindsomhed og rim.

Parret lavet også en fordanskning af "We're Gonna Go Fishin", der blev til hittet "Ta' med ud og fisk", som Gitte Hænning udødeliggjorde i 1962.

Samme år opførte Osvald Helmuth parrets tekst til "Tyve tønder land", der senere blev en af Helmuths mest populære.

Et andet nationalikon, Dirch Passer, havde desuden en af sine folkekære roller i filmen "Støv for alle pengene", som parret skrev manuskript til.

Det blev også til tusindvis af revytekster i årenes løb til en række af de største revyer herhjemme som for eksempel Cirkusrevyen og Nykøbing F. Revyen.

Som den institution i dansk revy, parret endte med at blive, var det helt naturligt, at de også havde en afgørende finger med i spillet, da "Morskabs-museet" - det senere "Revymuseet" - slog dørene op i 1993.

Bent From døde i 1999.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce