Annonce
Vejen

Stormen væltede flere træer

Arkivfoto: Søren Dippel
Annonce

Vejen Kommune: Den kraftige blæst tirsdag aften og natten til onsdag gav politiet, Falck og Vejdirektoratet en travl aften og nat – også i Vejen Kommune.

Fra midt på aftenen fik den vagthavende på alarmcentralen også travlt. En lind strøm af anmeldelser om væltede træer blev modtaget til langt ud på natten.

Klokken 21.55 blev der meldt om et væltet træ på Skyggedal i Holsted. Træet var væltet ud over vejen, som var blokeret, lige indtil Falck nåede frem og ryddede vejen.

Klokken 22.19 lød meldingen, at flere refleksstolper blæste omkring på Motorvej E20 ved afkørsel 68. Derfor blev Vejdirektoratet kontaktet for at få genoprettet færdselssikkerheden på motorvejen.

Klokken 22.22 lød meldingen, at et stort træ var blæst omkuld på Baldersbækvej i Hovborg. Her var det så atter Falck, som rykkede ud med motorsave og mandskab for at genoprettet fremkommeligheden.

Men blæsten havde ikke tabt pusten endnu, så klokken 01.22 måtte Falck igen rykke ud med motorsaven. Denne gang var det et træ, som var væltet mellem kilometerpælene, 42 og 43, på Haderslevvej ved Jels, hvor de spærrede den en vognbane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Efter astmaanfald på Varde-fabrik: Arbejdstilsynet overvejer nye påbud

Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce