Annonce
Nordtyskland

Storstrejke: Busser holder stille i tre dage

Stort set hele bustrafikken står stille i Slesvig-Holstens store byer. Foto: Daniel Friederichs.

FLENSBORG: Siden tirsdag morgen står bybusserne delvist stille i Flensborg. Samme situation gælder i Slesvig-Holstens øvrige, store byer, nemlig Kiel, Lübeck og Neumünster. Det oplyser Karl-Heinz Pliete, der forhandler overenskomst for fagforeningen Verdi.

Cirka 1500 chauffører er omfattet af opfordringen til at nedlægge arbejdet frem til torsdag aften.

Baggrunden for den tre dage lange punktstrejke er overenskomstforhandlingerne mellem Verdi og de offentlige arbejdsgivere. Verdi kræver en etårig aftale og en lønstigning på 2,06 euro i timen til chaufførerne med tilbagevirkende kraft fra første januar. Arbejdsgiverne betegner kravet som overdrevet. De har i stedet tilbudt en treårig aftale med en lønforhøjelse på 110 euro om måneden i år samt reguleringer på henholdsvis 2,8 og 2,3 procent i de efterfølgende år.

Siden midten af januar har der været punkstrejker i blandt andet Flensborg, Lübeck, Kiel og Neumünster samt flere amter.

Fredag blev forhandlingerne afbrudt uden noget resultat. Torsdag mødes parterne atter.

For de ansatte i private busselskaber er der allerede tirsdag en ny forhandlingsrunde i Kiel.

/DPA

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce