Annonce
Haderslev

Stort ønske blev opfyldt: Mandag blev helt speciel for Yara

Yara Alkhatib er 18 år og går på 10. ved Kløften. I mandags var Louise Dupont forbi skolen med en kæmpe overraskelse til Yara - en helt ny MacBook. Privatfoto
Et langt sygdomsforløb betyder, at Yara Alkhatib har fået opfyldt et stort ønske af Make A Wish. Yara fik en computer, som skal lette hendes vej til at blive farmaceut.

HADERSLEV: Mandag fik 18-årige Yara Alkhatib sit livs overraskelse, da Make A Wish kom forbi 10. ved Kløften for at opfylde et af Yaras allerhøjeste ønsker - en bærbar computer - en Mac.

Yara kan stadig ikke rigtigt forstå, at computeren nu er hendes og at Make A Wish valgte at opfylde et af hendes ønsker.

Det er andet år, at Yara er elev på 10. ved Kløften.

- Sidste år var jeg der kun den første og sidste måned i skoleåret, siger Yara.

Hun lider af thalassæmi og har to gange fået en knoglemarvstransplantation og har også haft en blodprop. Første gang hun fik en knoglemarvstransplantation havde den ikke den ønskede effekt.

Derfor måtte hun gennemgå forløbet igen.

- Sidste år fik jeg så knoglemarv fra min far, siger Yara.

Det virkede - og i dag er det ikke medicin hun tager dagligt, men kun vitaminer.

Annonce
Yara Alkhatib har thalassæmi og har fået to knoglemarvstransplantationer. I dag er hun rask og har genoptaget sin skolegang. Hun drømmer om at blive farmaceut. Foto: Stine Hygum

Isoleret

Når man får en knoglemarvstransplantation, så skal man være i isolation. Det var Yara også.

- Jeg var i isolation i to måneder på Rigshospitalet. Det var kun mine forældre og sygeplejersker, der måtte kom ind til mig, siger Yara.

Da hun blev udskrevet og kom hjem til Haderslev, skulle hun stadig være isoleret - i seks lange måneder.

- Det var rigtig hårdt, jeg sad bare. Det var meget kedeligt, siger hun.

En gang om ugen i det halve år skulle hun også retur til Rigshospitalet til kontrol.

Siden er der kommet længere imellem antallet af kontroller.

- Og jeg har det godt, siger hun.

De mange dage, uger og måneder på hospitalet er medvirkende til, at Yara ikke har gået særligt meget i skole, siden hun for fire år siden kom til Danmark fra Syrien.

- Jeg har nok mest lært dansk af sygeplejersker, konstaterer Yara, der også har fået hjemmeundervisning under sin lange sygdomsperiode.

Klar til fremtiden

Det var en sygeplejerske, der fortalte Yara, at hun kunne sende tre ønsker ind til Make A Wish.

- Jeg ønskede mig en rejse med familien, en computer eller et kørekort, siger Yara.

Og mandag blev ønsket om en computer altså opfyldt.

- Det betyder meget. Jeg kan ikke selv købe en computer, siger Yara.

Hun vil bruge sin nye computer til skolearbejde - ikke bare på 10. ved Kløften, men også fremover:

- Næste år skal jeg på HF og bagefter vil jeg være farmaceut, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce