Annonce
Sport

Stort ønske: Stine Bodholt drømmer om udlandet

Stine Bodholt er en profil på landsholdet og i den hjemlige liga, men udlandet trækker i hende. Foto: Jonas Ekströmer/ Scanpix Ritzau

Stregprofil er egentlig på kontrakt i Viborg HK frem til 2021. Kommer det rigtige tilbud fra udlandet, kan hun pakke kufferten.

Hun er ikke træt af den danske liga, og hun er også tilfreds med at være i Viborg HK.

Men Stine Bodholt, der i en årrække har været en af landstræner Klavs Bruun Jørgensen yndlingsspillere, har efterhånden været en del af den hjemlige liga i mange sæsoner - og derfor vil hun gerne prøve noget andet på et tidspunkt.

Og det skal være udlandet.

- Det har jeg altid drømt om. Det kunne være fedt at komme ud i nogle sæsoner, fortæller Stine Bodholt.

Hun havde succes i Team Esbjerg, men hun skiftede tilbage til barndomsklubben Viborg HK for at være tættere på familie og for at spille sammen med tvillingesøster Sidsel. Hun stoppede dog karrieren efter sidste sæson.

- Det har også noget at sige, siger Stine Bodholt, der efterhånden er blevet 29 år.

- Skal det være, skal det jo også snart føres ud i livet. Så jo, jeg er meget tændt på at komme ud i nogle sæsoner. Frankrig eller Ungarn. Det kunne være fantastisk.

Annonce

Mellemrunden

Danmarks kampe

* Torsdag 18.00: Danmark-Frankrig

* Mandag 18.00: Rusland-Danmark

* Onsdag 15.45: Danmark-Montenegro

Seks hold

* Der er seks hold i Danmarks gruppe i mellemrunden. De to bedste booket billet til de afgørende kampe i Paris.

* Rusland indleder mellemrunden med fire point. Frankrig, Serbien, Sverige og Danmark har to point, mens Montenegro er uden point.

Det rigtige tilbud

Hun har egentlig kontrakt med Viborg HK helt frem til sommeren 2021, men en klausul i Bodholts kontrakt gør, at hun har mulighed for et skifte til en udenlandsk klub, hvis det rigtige tilbud skulle komme.

- Jeg har aftalt med min agent, at vi skal tale sammen efter mesterskabet (EM i Frankrig, red.), og så tager jeg den derfra, men lysten til at prøve noget nyt er der i hvert fald.

Men først skal EM-arbejdet gøres færdigt. Og Bodholt har ikke mistet modet, selvom alle godt ved, at kampene mod Frankrig, Rusland og Montenegro i mellemrunden bliver rigtig hårde.

- Det var en træls oplevelse mod Serbien. Det har vi kigget lidt på, og det hele var jo bestemt ikke lige fantastisk. Det ved vi godt, men jeg har det også sådan, at nu handler det om at komme videre. Der er kamp igen lige om lidt. Vi lader os på ingen måde slå ud af et enkelt nederlag, for jeg synes jo også, at vi har lavet mange fornuftige ting hernede, understreger Stine Bodholt.

Kun tre spillere i den danske EM-trup spiller til daglig i udlandet. Det er Anne Mette, Lotte Grigel og Fie Woller.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce