Annonce
Kolding

Stort bryghus og destilleri på vej: Trolden bygger nyt

Sådan kommer det nye bryghus og whiskydestilleri til at se ud, når det er færdigt i starten af april 2020. Illustration: Trolden Bryghus
Til oktober bliver første spadestik taget til Troldens nye bryghus og whiskydestilleri i Kolding.

Kolding: Pladsen er blevet for trang i Trolden Bryghus' lokaler i Olaf Ryes Gade, og bryghuset har derfor besluttet sig for at bygge nyt, så man kan øge produktionen.

Efter næsten 15 år i de gamle fabrikslokaler bygger Trolden et 972 kvadratmeter stort bryghus og whiskydestilleri på Nordager 15 i det nordlige Kolding.

"Når det står færdigt i starten af april 2020, vil gæsterne kunne glæde sig over en endnu mere besøgsvenlig oplevelse med kig til de flotte kobberkedler fra gaden, specialbygget whiskylager, større ølstue og meget mere. Dermed styrker Trolden sin position som én af Koldings vigtige turistattraktioner," skriver Trolden Bryghus i en pressemeddelelse.

Mens byggeriet står på, vil Troldens produktion og rundvisninger fortsætte i Olaf Ryes Gade.

Første spadestik til nybyggeriet bliver 1. oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce