Annonce
Sønderborg

Stort byggeri går i gang på gammel fabriksgrund

Første spadestik på Billig Blomst og et nyt stort handelsområde i Sønderborg med op til 27.000 detail-kvadratmeter. Foto: Timo Battefeld
Onsdag var der første spadestik på nyt handelsområde i Sønderborg med op til 27.000 butikskvadratmeter.
Annonce

Sønderborg: På den tidligere JF-grund på Augustenborg Landevej går byggeriet af Billig Blomst nu i gang. Onsdag var der første spadestik til det ny plante- og havecenter.

- Det har været længe undervejs. Vi har glædet os til at komme i gang med en stor udvidelse af Center Øst, sagde Michael Andersen, direktør i Hanssen Ejendomme, som er ejer af grunden.

Det ny center skal være klar til åbning i starten af marts, så der bliver travlt for SIB Byggeri, der er hyret ind. Billig Blomst får i alt 5.000 kvadratmeter butik og samme størrelse udearealer.

Direktør Michael Andersen roste samarbejdet med Sønderborg Kommune og borgmester Erik Lauritzen. Foto: Timo Battefeld

- Vi har været i dialog over længere tid, faktisk over nogle år. Derfor er det en stor fornøjelse, at vi nu får muligheden for at folde vores lavprisprodukter ud i Sønderborg, siger Peter Bomholt, direktør i Billig Blomst.

Kæden, der selv kalder sig for plantebranchens svar på Ikea, har allerede butikker i Aalborg, Kolding, Næstved, Randers og Aarhus.

Peter Bomholt, direktør i Billig Blomst skal nu i gang med at ansætte folk til det ny blomster- og plantecenter. Foto: Timo Battefeld

Der bliver indkørsel til det ny butiksområde fra Augustenborg Landevej, mens tung trafik skal ind via Søndervang. Det nye center vil ligge i den nordlige ende.

Annonce

Investeret mange penge

Hanssen Ejendomme har de senere år investeret store summer i Sønderborg. Først købte den en del af Center Øst, hvor den opførte bygningerne, som i dag rummer Power, Jysk, Fitness World og Harald Nyborg.

Den står også bag Stenager Centret indviet i 2018 overfor Bilka, og som i dag huser Restaurant Bone's, Maxi Zoo, Bowl n' Fun, Fætter BR og BabySam.

En gang var JF-Fabriken på Augustenborg Landevej Sønderborgs største virksomhed, men nu er den helt væk. Foto: Timo Battefeld

Samme år købte den de tidligere JF-industrigrunde med et samlet grundareal på 120.000 kvadratmeter med henblik på opførelser af boliger og erhverv.


Vi er i dialog med flere interesserede. Vores ambition er, at Billig Blomst ikke skal lige her selv. Jeg tror på, at dagens spadestik ikke blive det sidste, siger Michael Andersen, direktør i Hanssen Ejendomme.

Michael Andersen, direktør i Hanssen Ejendomme


Fabrikkerne blev lukket i 2015 af Kongskilde og produktionen rykket til Polen. Første blev bygningerne på Linde Allé revet ned. Her man i gang med opføre nyt boligkvarter.

Senest har fabrikken på Augustenborg Landevej, der i sin storhedstid havde op imod 1.000 mand gående for at lave de karakteristiske røde landbrugsmaskiner, måttet lade livet.

Annonce

Nostalgisk borgmester

- Jeg bliver da lidt underlig til mode, når jeg ser JF-Fabriken, der har betydet så meget for Sønderborg og landbruget, ligge der i nogle bunker. Men jeg bliver også glad, for nu kommer grunden til at rumme nye muligheder og skabe nye arbejdspladser, sagde borgmester Erik Lauritzen (S) i sin tale.

Det er planen, at der skal være yderligere 2-3 butikker på grunden, som er på i alt 68.000 kvadratmeter. Foto: Timo Battefeld

JF-grunden ved Augustenborg Landevej er på i alt 68.000 kvadratmeter. Det er tilladt at opføre op til 27.000 detailkvadratmeter.

Det er derfor planen, at der skal være yderligere 2-3 butikker på grunden. Forretninger på mindst 5.000 kvadratmeter har Hanssen Ejendomme tidligere meldt ud.

Til marts skal SIB-direktør Hans Christian Jensen (tv.)  have byggeriet klar til Brian Reenberg, ejer af Billig Blomst. Foto: Timo Battefeld

- Vi er i dialog med flere interesserede. Vores ambition er, at Billig Blomst ikke skal lige her selv. Jeg tror på, at dagens spadestik ikke blive det sidste, siger Michael Andersen, direktør i Hanssen Ejendomme.

Billig Blomst blev stiftet for 6-7 år siden i Aarhus, hvor den har sin største butik på 10.000 kvadratmeter. Det har været så hurtigvoksende, at den fire år i streg er kåret til Børsen-Gazelle.

Hanssen Ejendomme, der har hovedsæde på Vejle-egnen, har de senere år investeret store summer i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld

Virksomheden beskriver sit koncept som kvalitetsvarer til billige priser. Den har ansat en butikschef og skal bruge yderligere 16 fuldtidsansatte samt deltids og ungearbejdere.

Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce