Annonce
Esbjerg

Se billederne: Stort dige ved Ribe er brudt sammen

Den seneste tids store regnmængder har medført, at et dige er brudt sammen i Varming ved Ribe onsdag den 19. februar 2020. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Brandvæsnet er rykket ud til et digebrud i Ribe. Umiddelbart er der ikke risiko for oversvømmelse af boliger.
Annonce

Den seneste tids store regnmængder har medført, at et dige onsdag formiddag er brudt sammen i Ribe.

Det oplyser Sydvestjysk Brandvæsen.

Beredskabschef Jens Mølgaard fortæller, at brandvæsnet vil sikre Ribe mod oversvømmelser ved hjælp af sandsække.

- Det er ikke sådan, at hele byen er ved at drukne. Men vi er nødt til at gøre noget akut. Især fordi der er udsigt til, at der kommer mere regn de kommende dage, siger Jens Mølgaard.

Digebruddet har ført til, at veje er blevet oversvømmet. Men der er ingen meldinger om, at vandet skal være løbet ind i boliger i Ribe.

- Der er tale om et brud på syv til otte meter, siger beredskabschefen.

Vandet er såkaldt "bagvand", der kommer fra det jyske oplands åer og bække - og altså ikke fra Vesterhavet.

- Først på ugen havde vi fokus højvande fra havet. Men nu er det vand fra den øvrige del af Jylland, der løber ud mod havet, som giver problemer, forklarer Jens Mølgaard.

Ifølge vores reporter på stedet er der tale om et forholdsvist lavt dige.

Bemandingen på stedet arbejder lige nu på at bygge en jordvold rundt om hullet i diget og derved standse vandgennemstrømningen. Arbejdet skrider hurtigt og effektivt frem. Ved 12:30-tiden havde man bygget cirka halvdelen. Man bruger både gravko og traktor.

Der er cirka 3-4 politifolk til stede, et opbud fra Ribe Brandvæsen, nogle entreprenør-folk og en del journalister.

Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Foto: Ole Maass
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Trekantområdet

Covid-19: Smittetal stiger mere i Fredericia end i nabokommuner

Annonce