Annonce
Esbjerg

Stort ferieresort mangler arbejdskraft: De unge har ikke brug for mere arbejde

Direktør Heidi Maimburg fra Ribe Byferie Resort - her sammen med bestyrelsesformand Vagn Sørensen - mangler i den grad medarbejdere til højsæsonen. Især unge ønskes, men de er svære at få fat på. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh
Hos Ribe Byferie Resort er der akut mangler på arbejdskraft. Direktør Heidi Maimburg mangler stadig af ansætte ti personer til højsæsonen, men ingen unge mennesker vender tilbage på centrets jobopslag. Nogenlunde samme situation gør sig gældende i Esbjerg, hvor unge bliver podere frem for job i servicebranchen.

Ribe: Hos Ribe Byferie Resort oplever direktør Heidi Maimburg i disse uger noget, hun aldrig har prøvet før.

Feriecentret mangler arbejdskraft.

Normalt har man ikke udfordringer med at finde de sæsonarbejdere, der primært skal hjælpe med rengøring henover sommermånederne, men i år må de kæmpe for hver og en.

Annonce

Og de mangler stadig at få omkring 10 medarbejdere til de kommende måneder for at få vagtplanen til at hænge sammen.

- Det er ofte unge mennesker, der arbejder hos os. Blandt andet 4.g'ere, der tager en sabbatår, men i år virker det som om, de unge mennesker har haft en udfordrende tid uden skole og ungdomsliv, og nu står de overfor genåbning, eksamener og meget mere. Desuden arbejder mange som podere og har ikke brug for mere arbejde, lyder forklaringen fra Heidi Maimburg.

Ingen vender tilbage

Feriecentret står lige nu i et dilemma, hvor bookingerne fra feriehungrende danskere vælter ind, og der giver en bekymring for at skaffe nok arbejdskraft.

- Normalt finder vi vores arbejdskraft i Ribe. I år har vi også søgt i Esbjerg, men der er ingen, der vender tilbage på vores jobopslag. Vi forsøger at tænke ud af boksen og har haft jobopslag rundt via uddannelsesinstitutioner, sociale medier, vores netværk og meget mere. Vi håber det lykkes, fordi vi er kendt for vores høje standard og med et rengøringsteam, der er en bærende del af vores succes.

Heidi Maimburg forklarer, at hun blandt andet har været i kontakt med Rybners i Esbjerg. Herfra lyder meldingen, at mange unge bliver podere, og for Ribe Byferie er man nødt til at tænke i alternative scenarier.

- Vi har flere ting i spil. Jeg skal have møde med et vikarbureau, eller vi kan hyre et rengøringsfirma ind, men begge disse løsninger ender med at blive dyrere for os, siger Heidi Maimburg og forklarer, at kollegerne i branchen, som hun er i tæt kontakt med, står med samme udfordring.

Annonce

Studiejob

Det bekræfter receptionschef Nicklas Hansen fra Hotel Britannia i Esbjerg.

- Vi har haft et stillingsopslag som natportier-afløser siden 1. marts. Vi har haft unge mennesker til samtale, men selv om de synes jobbet lød spændende, endte dem, vi havde til samtale med at tage et job som podere i stedet, siger Nicklas Hansen og forklarer, at jobbet ellers er perfekt til studerende, fordi man i de stille nattetimer kan bruge tiden til at læse og studere.

- Vi mangler også tilkaldevagter i receptionen til både dag og nat, men det er virkelig svært at finde. Vi har haft flere ting slået op, men vi får bare ingen ansøgninger, siger Nicklas Hansen.

Palle Storringgaard, direktør hos både Hotel Britannia og ECH Park, tvivler på, at manglen på arbejdskraft udelukkende skyldes unges flugt til podningen, men han medgiver, at der på begge hoteller mangler ansatte. På Britannia gør man alt for at være på forkant i forhold til at få flere afløsere, mens der på ECH Park mangler omkring 15 personer som servicepersonale til blandt andet servering, der skal være klar til fester og gæster i august.

Jobs

Det er virksomheden Carelink, der står for alle hurtigtest i Region Syddanmark i samarbejde med Region Syddanmark. Carelink oplyser, at man ikke længere mangler podere på de 150 teststeder i regionen, og at man har fjernet jobopslag som podere fra deres hjemmeside.

Adm. direktør hos Carelink, Brian Rosenberg, bekræfter tesen om unge podere. Han forklarer, at når der i tilfældet corona opstår en virksomhed med 3000 medarbejdere nærmest "over natten", så kan Ribe Byferie og Hotel Britannia godt have en pointe om de unge podere, selv om det kun vanskeligt lader sig gøre at sætte tal på.

Annonce
Kultur For abonnenter

Uden sidestykke: Peder har ringmærket 13.000 stære og 8.000 svaler

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Byggefirma efter stort minus i regnskabet: Store projekter i bogen og optimisme efter dyrt år

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Annonce