Annonce
Aabenraa

Stort musiknavn skal fylde Sønderjyllandshallen

Jacob Dinesen giver koncert i Sønderjyllandshallen i Aabenraa om et års tid. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Den danske musikstjerne Jacob Dinesen vender tilbage til det sønderjyske næste år.

Aabenraa: I slutningen af april 2018 gav den danske musikstjerne Jacob Dinesen koncert i en propfyldt Arena Aabenraa. Næste år vender han tilbage til det sønderjyske med en koncert i Sønderjyllandshallen den 11. november. Det sker i forbindelse med hans tour i efteråret, hvor han besøger en lang række danske byer.

Jacob Dinesens tour har fået navnet "#aloneontheroad", og det skyldes en drøm om at spille solo igen.

- Ligesom i de "unge dage" har drømmen om at spille solo igen taget bo i Jacob, og han drager derfor atter alene af sted på landevejen kun bevæbnet med sin stemme, sin guitar og et ønske om at genfinde sine sange i deres oprindelige form, skriver bookingagenturet In Ear Music i en pressemeddelelse.

Jacob Dinesen inviterer derfor sit publikum med på en ”once in a lifetime” solokoncert, hvor man bliver budt helt indenfor i sangskriverens maskinrum, og man får et ekstraordinært indblik i hans musikalske DNA.

- Det bliver intimt, pågående, emotionelt, men først og fremmest nærværende, lover In Ear Music.

Jacob Dinesen startede sin karriere på og omkring Tønder Festivalen, da han var blot 13 år gammel. Kun bevæbnet med sin stemme og sin Gibson-guitar. Siden er det gået stærkt for den unge sanger og sangskriver, der nu giver koncerter på store spillesteder i hele landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Heste red julen ind i Skærbæk

Annonce