Annonce
Indland

Stort projekt kaster lys over Darwin

Aarhus Universitet er med i en storstilet offentliggørelse på internettet af udviklingsforskeren Charles Darwins (1809-1882) private noter, der for første gang giver lægfolk mulighed for at gå udviklingen af hans videnskabelige teorier efter i sømmene.

Fra i dag torsdag lægger forskerne under ledelse af det britiske Cambridge Universitet Darwins papirer ud på blandt andre en adresse med dansk indgang, www.darwin.au.dk. Materialet tæller 20.000 forskellige emner og næsten 90.000 billeder. Hvis man bruger ét minut på hver side i døgndrift, tager det to måneder at komme igennem det, oplyser Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet bidrager blandt andet med et notat om kødædende planer, der hidtil kun har været kendt i Danmark, og er også med til at kaste lys over modtagelsen i offentligheden af Darwins teorier.

- Charles Darwins indflydelse på videnskab, kultur og samfund er uden sidestykke. Han ændrede for altid vores syn på naturen. At alle nu har mulighed for at se, hvordan hans tanker udviklede sig, er intet mindre end en sensation, siger lektor Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce