x
Annonce
Varde

Stort underskud: Fire skoler skærer ned på lærere og vikarer

Det er på Ansager Skole, at den økonomiske situation er klart mest alvorlig. Selvom det er den af skolerne, der økonomisk set er mindst, så er det den skole, hvor der er overført det største underskud til 2019.Foto: John Randeris
Fire skoler i Varde Kommune har oparbejdet et større underskud, hvilket betyder, at de har færre penge at bruge af i 2019. Konsekvensen bliver færre lærere og færre vikarer.

Rettelse: Brorsonskolen er blandt de fire skoler med størst underskud, men JydskeVestkysten er blevet gjort opmærksom på, at det er under fem procent i modsætning til, hvad der tidligere har stået i denne artikel. JydskeVestkysten beklager fejlen.

Varde/Tistrup/Ansager: Der bliver færre undervisere til børnene på fire af Varde Kommunes skoler. Brorsonskolen, Lykkesgårdskolen, Tistrup Skole og Ansager Skole har allerede reduceret lærerstaben, og alle steder er det formentligt ikke slut med enten fyringer, forflyttelser eller stillinger, der ikke bliver genbesat. Alle skolerne vil desuden bruge færre vikarer.

De fire skoler har simpelthen brugt for mange penge.

- Der er gået for længe, før man har sat bremserne i, siger Peder Foldager.

Skolerne får et budget hvert år, men kan spare nogle penge op eller bruge lidt ekstra mod at have lidt færre penge i skoleåret efter. Problemet er, at tre af de fire skoler har brugt så mange penge, at de overfører et underskud, der er på over fem procent af skolernes budget. Det må man ikke, og derfor har kommunen bedt om en redegørelse for, hvordan skolerne vil afvikle deres gæld. Da Brorsonskolen er tæt på de fem procent, så har politikerne også ønsket en redegørelse herfra. Det er i disse redegørelser, at skolerne skriver, at de vil spare på løn.

- Man kan godt have den tanke, at det vil ramme kvaliteten, men jeg er overbevist om, at skolerne godt kan få prioriteret, så vi fastholder en fornuftig kvalitet, siger Peder Foldager (V), formand for børn og læring.

Annonce

Så stort er underskuddet

  • Ansager Skole havde et budget på 11,9 millioner kroner, men brugte 13,8 millioner kroner i 2018. Skolen begynder derfor 2019 med et budget, der er knap 2 millioner kroner lavere, end det ellers ville have været.
  • Brorsonskolen havde et budget på 33,6 millioner kroner, men brugte 35,1 millioner kroner i 2018. Skolen begynder derfor 2019 med et budget, der er cirka 1,5 millioner kroner lavere, end det ellers ville have været.
  • Tistrup Skole - der er en afdeling under Trane Skole & Børneby - havde et budget på 14 millioner kroner, men brugte 14,9 millioner kroner i 2018. Skolen begynder derfor 2019 med et budget, der er 933.346 kroner lavere, end det ellers ville have været.
  • Lykkesgårdskolen havde et budget på 23,7 millioner kroner, men brugte 25 millioner kroner i 2018. Skolen begynder derfor 2019 med et budget, der er cirka 1,4 millioner kroner lavere, end det ellers ville have været.

Størst underskud på Ansager Skole

Det er klart på Ansager Skole, at økonomien er løbet mest løbsk. Her er der et underskud på 16,5 procent af skolens oprindelige budget for 2018. Det skal afvikles over tre-fire år.

Her er underskuddet så voldsomt, at det ikke er nok kun at se på løn. Her er der også indført investeringsstop i forhold til indkøb af diverse udstyr til klasse- og faglokaler, ligesom der er indført midlertidigt uddannelsesstop for skolens ansatte. Muligvis bliver der brug for yderligere tiltag i de kommende år.

Skolerne må prioritere

Peder Foldager fortæller, at politikerne har været optaget af, at skolerne arbejder på at bringe underskuddet ned. Men de vil ikke blande sig i, hvordan det skal ske.

- Jeg har stor tillid til, at skolerne prioriterer det her på en god og ordentlig måde, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

112

Tricktyveri i Ribe gav 1100 kroner

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce