Annonce
Varde

Stort underskud: Fire skoler skærer ned på lærere og vikarer

Det er på Ansager Skole, at den økonomiske situation er klart mest alvorlig. Selvom det er den af skolerne, der økonomisk set er mindst, så er det den skole, hvor der er overført det største underskud til 2019.Foto: John Randeris
Fire skoler i Varde Kommune har oparbejdet et større underskud, hvilket betyder, at de har færre penge at bruge af i 2019. Konsekvensen bliver færre lærere og færre vikarer.

Rettelse: Brorsonskolen er blandt de fire skoler med størst underskud, men JydskeVestkysten er blevet gjort opmærksom på, at det er under fem procent i modsætning til, hvad der tidligere har stået i denne artikel. JydskeVestkysten beklager fejlen.

Varde/Tistrup/Ansager: Der bliver færre undervisere til børnene på fire af Varde Kommunes skoler. Brorsonskolen, Lykkesgårdskolen, Tistrup Skole og Ansager Skole har allerede reduceret lærerstaben, og alle steder er det formentligt ikke slut med enten fyringer, forflyttelser eller stillinger, der ikke bliver genbesat. Alle skolerne vil desuden bruge færre vikarer.

De fire skoler har simpelthen brugt for mange penge.

- Der er gået for længe, før man har sat bremserne i, siger Peder Foldager.

Skolerne får et budget hvert år, men kan spare nogle penge op eller bruge lidt ekstra mod at have lidt færre penge i skoleåret efter. Problemet er, at tre af de fire skoler har brugt så mange penge, at de overfører et underskud, der er på over fem procent af skolernes budget. Det må man ikke, og derfor har kommunen bedt om en redegørelse for, hvordan skolerne vil afvikle deres gæld. Da Brorsonskolen er tæt på de fem procent, så har politikerne også ønsket en redegørelse herfra. Det er i disse redegørelser, at skolerne skriver, at de vil spare på løn.

- Man kan godt have den tanke, at det vil ramme kvaliteten, men jeg er overbevist om, at skolerne godt kan få prioriteret, så vi fastholder en fornuftig kvalitet, siger Peder Foldager (V), formand for børn og læring.

Annonce

Så stort er underskuddet

  • Ansager Skole havde et budget på 11,9 millioner kroner, men brugte 13,8 millioner kroner i 2018. Skolen begynder derfor 2019 med et budget, der er knap 2 millioner kroner lavere, end det ellers ville have været.
  • Brorsonskolen havde et budget på 33,6 millioner kroner, men brugte 35,1 millioner kroner i 2018. Skolen begynder derfor 2019 med et budget, der er cirka 1,5 millioner kroner lavere, end det ellers ville have været.
  • Tistrup Skole - der er en afdeling under Trane Skole & Børneby - havde et budget på 14 millioner kroner, men brugte 14,9 millioner kroner i 2018. Skolen begynder derfor 2019 med et budget, der er 933.346 kroner lavere, end det ellers ville have været.
  • Lykkesgårdskolen havde et budget på 23,7 millioner kroner, men brugte 25 millioner kroner i 2018. Skolen begynder derfor 2019 med et budget, der er cirka 1,4 millioner kroner lavere, end det ellers ville have været.

Størst underskud på Ansager Skole

Det er klart på Ansager Skole, at økonomien er løbet mest løbsk. Her er der et underskud på 16,5 procent af skolens oprindelige budget for 2018. Det skal afvikles over tre-fire år.

Her er underskuddet så voldsomt, at det ikke er nok kun at se på løn. Her er der også indført investeringsstop i forhold til indkøb af diverse udstyr til klasse- og faglokaler, ligesom der er indført midlertidigt uddannelsesstop for skolens ansatte. Muligvis bliver der brug for yderligere tiltag i de kommende år.

Skolerne må prioritere

Peder Foldager fortæller, at politikerne har været optaget af, at skolerne arbejder på at bringe underskuddet ned. Men de vil ikke blande sig i, hvordan det skal ske.

- Jeg har stor tillid til, at skolerne prioriterer det her på en god og ordentlig måde, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce