Annonce
Sydjylland

Stram Kurs mislykkedes i jagten på gule vælgere

Carsten Normann Munk (th.) tror ikke, at man kommer til at se så meget til Stram Kurs før til næste valg. Arkivfoto: Martin Ravn
Syd- og Sønderjylland var på forhånd udpeget som et af de områder, hvor Stram Kurs håbede at hente mange vælgere. Men partiets mål om et stort indhug i tidligere DF-vælgere lykkedes ikke.

Politik: Det lykkedes ikke Stram Kurs at sikre partiet den opbakning i Syd- og Sønderjylland, som partiet havde regnet med. Resultatet i Sydjyllands Storkreds blev ikke bedre end på landsplan, hvor det yderliggående parti med 1,8 procent af stemmerne ikke nåede over spærregrænsen.

Det blev i valgkampen tydeligt, at det yderliggående islamkritiske parti satsede stort på at stjæle en del af de mange syd- og sønderjyske stemmer, der i 2015 satte kryds ud for Dansk Folkeparti, da Paludan længe overvejede at stille op i Sydjyllands Storkreds.

Midt i valgkampen valgte han Sydjyllands Storkreds fra til fordel for Sjællands Storkreds, og det blev i stedet den nordjyske fængselsbetjent Carsten Normann Munk, der blev partiets frontfigur i Syd- og Sønderjylland. Han erkender, at valgresultatet i Sydjyllands Storkreds ikke var, som partiet havde håbet.

- Det skyldes flere ting. Dels at jeg har været oppe mod store navne som Pernille Vermund (NB), Marie Krarup (DF) og Kristian Thulesen Dahl (DF). Og så har jeg været alene om at føre valgkamp i Syd- og Sønderjylland. Jeg har drønet rundt og gjort alt, jeg kunne. Jeg har kørt 3000 kilometer i Syd- og Sønderjylland, og det kan godt være, at jeg ikke har solgt vores budskaber godt nok, men én mand er også for lidt til så stort et område, siger han og fortsætter:

- Hver gang, jeg har sagt ja til et arrangement, har jeg været nødt til at sige nej til tre andre, siger han.

Annonce

Få personlige stemmer

Carsten Normann Munk fik 890 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds, hvilket svarer til lidt over en tiendedel af partiets 7890 stemmer i storkredsen. Partiet havde tre kandidater på stemmesedlen. Han mener ikke, at hans manglende kendskab til Syd- og Sønderjylland har medvirket til det skuffende resultat i det syd- og sønderjyske.

- Det er ikke sognerådspolitik. Det er landspolitik. Valget har handlet om, hvad vi ville med hele landet og herunder også Syd- og Sønderjylland, siger han.

Derudover har den lange valgkamp tæret på kræfterne hos nordjyden, der først blev udnævnt som spidskandidat flere dage efter, at valget blev udskrevet.

- Partiet blev først opstillingsberettiget dagen før valget, men skulle i gang med at føre valgkamp med det samme, og vi havde ikke kandidater alle steder i Danmark. Når man har så umulige forhold, så koster det i sidste ende, når valgkampen er så lang.

Fylder mindre

Selvom Stram Kurs og Carsten Normann Munk ikke blev valgt ind i Folketinget, har han tænkt sig at fortsætte som aktiv i partiet. De næste to år får partiet omkring to millioner kroner i partistøtte, og de midler har Carsten Normann Munk sammen med resten af Stram Kurs tænkt sig at bruge på at udvikle partiet og få opbygget flere lokalafdelinger.

Rasmus Paludan meddelte torsdag, at han vil bruge partistøtten, så han kan arbejde fuld tid i partiet frem til næste valg. Alligevel forudser Carsten Normann Munk, at Stram Kurs kommer til at fylde væsentlig mindre indtil næste valg.

- Man kan ikke komme meget til orde, når man ikke er i Folketinget. Det har vi også set med Kristendemokraterne. Selvom de er opstillet til valgene, hører man ikke meget til dem. Det kommer man heller ikke til med Stram Kurs, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce