Annonce
Sport

Strandbriller kan få comeback: Cort tager fridag i Touren

Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Magnus Cort skal så let som muligt igennem fredagens enkeltstart. Sidste år kørte han med alternativt udstyr.

På sidste års enkeltstart i Tour de France vakte Magnus Cort opmærksomhed ved at køre de 31 kilometer iført klassiske strandsolbriller.

Dermed markerede den danske Astana-rytter på løbets næstsidste etape, at Touren reelt var slut for ham, og han gennemførte da også tidskørslen i forholdsvis adstadigt tempo, der rakte til en 109.-plads.

Bornholmeren, der kører med et brud på lillefingeren, kommer heller ikke til at bruge unødvendige kræfter, når dette års Tour-enkeltstart skal afvikles fredag.

- Det bliver en fridag, fastslår Magnus Cort.

Han vil dog ikke love, at det igen bliver iført de famøse strandbriller.

- Det tør jeg ikke sige. Det kan være. Måske, siger Cort med et grin.

Enkeltstart er ikke just hans favoritdisciplin, og derudover skal han og de øvrige Astana-hjælpere være friske til at assistere holdkaptajn Jakob Fuglsang senere i løbet.

Fuglsang har erklæret, at han kan slå klassementfolk som Thibaut Pinot, Rigoberto Urán, Nairo Quintana og Richie Porte på enkeltstarten og skal selvfølgelig køre sig helt ud på den 27,2 kilometer lange rute ved Pau.

Astana-kaptajnens plan for enkeltstarten er da heller ikke overraskende.

- Jamen, det er at køre en super enkeltstart og at tage tid til nogle af de andre klassementryttere, siger Fuglsang.

Fuglsang kører ud på ruten klokken 16.51. Magnus Cort skal allerede i aktion 14.41.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce