Annonce
Erhverv

Strandbygaard vinder sit største udbud nogensinde

Direktør Ole Strandbygaard håber på, at aftalen kan være med til at fastholde arbejdspladser i Skjern. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Moderniseringsstyrelsen lægger 200 millioner kroner over de næste to år, som Strandbygaard Grafisk får sin andel af sammen med to andre trykkerier. Aftalen åbner store døre for Skjern-virksomheden.

SKJERN: Maskinerne hos Strandbygaard Grafisk i Skjern kommer til at køre endnu hurtigere de næste par år, for den lokale trykkerivirksomhed har vundet et stort statsligt udbud. Det betyder travlhed for de 70 medarbejdere.

- Det er det største udbud, vi nogensinde har vundet, siger Ole Strandbygaard, direktør i og medejer af Strandbygaard Grafisk.

Årsagen er, at Moderniseringsstyrelsen har haft de statslige trykopgaver i udbud, og totalt set anslås opgaven at have en værdi på 200 millioner kroner over de næste to år.

Der er tre vindere, der skal deles om den opgave, og en af dem var Prinfo-konsortiet, som Strandbygaard sidste år valgte at gå med i. Konsortiet manglede en større spiller på markedet, og her passede Strandbygaard Grafisk ind som fod i hose. Tildelingskriteriet for opgaven var laveste pris.

Konkret betyder det, at hvis en statslig institution eksempelvis skal have trykt 5000 foldere, går man ind i aftalen og ser, hvor det er billigst at få opgaven løst. Viser det sig, at det er Strandbygaard Grafisk, der har den laveste pris på foldere, så går opgaven til Skjern.

Andre offentlige institutioner kan benytte sig af de favorable priser i indkøbsaftalen, og det kan give mange flere opgaver. Nu skal Strandbygaard Grafisk derfor ud og lave et benarbejde hos andre offentlige institutioner for at vise, hvad de kan få lavet i Skjern.

- Aftalen åbner en masse døre for os, konstaterer Ole Strandbygaard.

Annonce

Krævende proces

Hos virksomheden har det krævet meget arbejde at nå dertil. Talrige skemaer skulle udfyldes for at opnå godkendelse.

Nok er laveste pris tildelingskriteriet, men forud har Strandbygaard Grafisk dokumenteret, at man har de relevante miljøcertificeringer og politikker, der sikrer, at produktionen foregår på ordentlige vilkår.

Som Ole Strandbygaard bemærker, så kræver det næsten at have en jurist til at udfylde det, for den mindste unøjagtighed har kunnet få aftalen til at ende på gulvet.

Aftalen trådte i kraft 1. juni, og Strandbygaard Grafisk håber på, at den kan give vækst.

- Vi håber på at kunne beholde arbejdspladserne i Skjern og få en bedre økonomi. Jeg kan ikke udelukke, at vi skal ud at ansætte flere, siger Ole Strandbygaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce