Annonce
Haderslev

Strandsport midt i Haderslev? - Det er et supergodt projekt

Arkivfoto: Søren Gylling

HADERSLEV: -Fantastiske rammer.

- Super-godt projekt.

Superlativerne manglede ikke hos idrætssamvirket i Haderslev Kommune, efter at medlemmerne havde kigget på det projekt, som to idrætsforeninger har lagt frem:

Team Haderslev Håndbold og Haderslev Volleyballklub vil indrette ti baner til strandsport på Fjelstrupvej. Anlægget skal bestå af fem baner til strandhåndbold og fem baner til beachvolley, og de skal indrettes fleksibelt, så de om nødvendigt kan anvendes til begge sportsgrene. Banerne kommer til at ligge i nærheden af havnefronten, hvor der i forvejen er en volleyball-bane.

Anlægget er beregnet til at koste 400.000 kroner. Hertil kommer udgifter til et hegn, der skal skærme trafikanterne på Fjelstrupvej mod vildfarne bolde.

Idrætssamvirket anbefaler byrådets udvalg for kultur og fritid at arbejde videre med ansøgningen:

- Det er med til at skabe gode idrætsfaciliterer og flere aktiviteter i kommunen samt tværgående samarbejde mellem to foreninger, lyder anbefalingen fra samvirket.

De to foreninger forventer, at de ti strandsportsbaner hvert år vil kunne danner rammen om mellem fire og otte stævner med mellem 50 og 2500 deltagere.

Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv